Igår var jeg igen på besøg i Jyderup Fængsel. Hvor jeg spillede koncert, talte og var sammen med de indsatte kvinder.
Det er hjerteskærende at høre deres historier og udvide min forståelse for hverdagen i et lukket fængsel.
Kvinderne sidder der af en grund. Det er de klar over. Mange fortæller at de ved at deres handlinger har gjort deres familier ondt. Men at systemet er nu med til at svigte deres børn og pårørende yderligere. De fortæller at i den straf de selv skal have, medfølger en stor straf med til deres særligt deres børn, som I forvejen lider et stort tab og savn af deres mor/bedstemor.
Her er noget af det jeg tager med mig:
-Der er brug for et fængsel i Jylland.
Alle danske kvindelige indsatte er i Jyderup fængsel, en by med begrænset offentlig transport.
Det er næsten umuligt for de indsattes pårørende fra Jylland (og andre landsdele) at komme frem og tilbage til den begrænsede besøgstids. Mange af kvinderne har i forvejen få eller ingen pårørende, afstanden gør det ikke endnu mere usandsynligt med et besøg.
- Mange af de indsatte kvinder ønsker større mulighed for resocialisering, for terapi, aktiviter og arbejde. Flere fortalte hvordan de føler at deres ånd bliver udsultet, at noget stille dør indeni dem, i deres ensformige, ensomme og kedelige hverdag uden stimulering. De vil gerne vise deres børn og pårørende (og samfundet) at de udvikler sig. Men det er der utrolig begrænset mulighed for.
- Der mangler fængselsbetjente. Jeg talte med en fantastisk fængselsbetjent der var på sin 14. time af en vagt. Hun fortalte hvor svært arbejdstiderne er at få til at fungere med at have små børn. Hun nævnte også lønstigning, som et vigtigt værktøj til at tiltrække flere dygtige og empatiske mennesker til at vælge at blive fængselbetjent.
- Aktivitet med børnene under besøg. De indsatte fortalte hvor udfordrende det er ikke at kunne lave nye minder med sine børn. Flere efterlyste muligheder for at lave en aktivitet med sit barn i den korte besøgstid. En fortalte hvordan hendes søn elsker at spille fodbold, men at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke må have en bold med ind i fængslet og der er ikke en eneste bold med luft i inde i fængslet.
Jeg spurgte de indsatte i Jyderup Fængsel “hvad synes I er vigtigst at vi udenfor murene ved om at være i et lukket fængsel”, de blev enige om at det er “de pårørendes vilkår”.
De indsatte har gjort noget ulovligt, i nogle tilfælde forfærdeligt, som de afsoner en straf for. Men de pårørende bliver dobbelt straffet og de får inden hjælp.
Jeg talte med en indsat der ledte efter en familieadvokat der kunne hjælpe med at få kontakt til hendes søn i den plejefamilie han er blevet anbragt i, da moren skulle afsone. De indsatte har ikke adgang til internettet, så denne mor afhænger 100% af pårørendes hjælp udenfor murerene, eller af en empatisk fængselsbetjent. Flere har ikke nogle pårørende de kan spørge om hjælp og andre ønsker ikke at bebyrde deres pårørende med praktiske ting der skal løses. Med andre ord, de er virkelig overladt til systemet. De bliver decideret gemt væk og ofte glemt. Hos de indsattes børn skal der være bedre tilbud og mulighed for at opretholde en god kontakt med den ofte primære person der er blevet taget væk fra dem.
Fortsættets under kommentarer:
Jeg forstår at nogle indsatte har gjort noget dybt forfærdeligt mod et andet menneske, et menneske med pårørende. Jeg forstår hvis offerets pårørende har et ønske om at den indsatte skal rådne op for sine handlinger. Men det må ikke være systemets ønske. Vi bliver som samfund nødt til at ønske resocialisering.
De indsatte er ofte blevet svigtet af systemet mange gange før de ender med at gøre noget strafbart.
Vi er nødt til at have et system der ser de indsatte som hele mennesker, hvor fængselsbetjentene og andet personale har de ressourcer, den uddannelse og det menneskesyn der skal til for at kunne lave det vigtige arbejde og de rammer der skal til for at disse mennesker kan få et værdigt liv, hvor de kan vokse, hele og afsone deres straf, med håbet om en fremtid, hvor de kan være noget for andre og hvor de får en bevidsthed om at systemet vil hjælpe dem ind i en hverdag når de kommer ud.
Jeg har tidligere også besøgt Storstrøms Fængsel og Nyborg Statsfængsel og har også betragtningerne fra de besøg med i dette skriv.
Nu vil jeg hænge den smukke tegning op, som jeg fik af en indsat. ❤️
Inititiver vi kan støtte:
Café Exit:
https://lnkd.in/er9JHt_6
Bliv mentor for en indsat eller tidligere indsat: https://lnkd.in/es4VaNQK
Kvindeklub i Jyderup Fængsel:
https://lnkd.in/egDExJhi
Kærlig hilsen
Mathilde