Feed

Som forberedelse til Toppen af Poppen, skulle jeg øve med bandet. Jeg trådte ind i øvelokalet uden nogen form for forberedelse, overbevist om at det bare var nogle numre, jeg skulle synge uden for meget omstilling. Jeg spurgte hvad vi egentlig skulle gøre med det her Carl Emil “Frit Land”-nummer? Bandet lagde straks op med en idé – “Du skal lave det som rock.” Jeg var lidt skeptisk; det var 2019, og jeg havde aldrig tænkt mig, at jeg kunne synge rock. Men bandet var fast besluttede og sagde: “Jo, det kan du – du har det et eller andet sted.”

Så gik vi i gang. Vi startede med den helt usædvanlige lyd af kalimbaen, ledsaget af min helt tynde stemme, som langsomt voksede, imens bandet greb fat i de rå rockvibrationer. Med tiden blev det tydeligt, at jeg måtte give slip og lade musikken tage over. Det var som om min hjerne pludselig fandt tilbage til den autentiske rock-sound, jeg engang havde elsket.

I det øjeblik, da jeg begyndte at lade min stemme udfolde sig, begyndte indre billeder at flyde forbi – jeg forestillede mig selv stående på Woodstock, midt i en pulserende mængde, hvor jeg levede mig fuldstændigt ind i teksten om frihed og kampen på barrikaderne. Stemningen var intens og næsten magisk; jeg tænkte ikke længe over, hvad jeg præcist sang, for lyden kom spontant og naturligt frem.

Bandet var blæst bagover – det var jo ikke præcis den jazz, de var vant til, men noget helt nyt og gribende. Denne oplevelse mindede mig om, at nogle gange må man turde kaste sig ud i det ukendte, for det er netop her, de mest uventede og inspirerende øjeblikke opstår.

In preparation for Toppen af Poppen, I had to rehearse with the band. I walked into the rehearsal room without any preparation, convinced it was just a few songs I needed to sing without too much adjustment. I asked what we were actually going to do with this Carl Emil “Frit Land” song. The band immediately suggested an idea – “You should do it as rock.” I was a bit skeptical; it was 2019, and I had never thought I could sing rock. But the band was determined and said, “Yes, you can – you have it in you somewhere.”

So, we got started. We began with the unusual sound of the kalimba, accompanied by my very thin voice, which slowly grew as the band embraced the raw rock vibrations. Over time, it became clear that I had to let go and let the music take over. It was as if my brain suddenly reconnected with the authentic rock sound I once loved.

In that moment, as I started to let my voice unfold, inner images began to flow – I imagined myself standing at Woodstock, in the midst of a pulsating crowd, fully immersing myself in the lyrics about freedom and fighting on the barricades. The atmosphere was intense and almost magical; I didn’t think much about what I was singing, as the sound came spontaneously and naturally.

The band was blown away – it wasn’t exactly the jazz they were used to, but something completely new and captivating. This experience reminded me that sometimes you have to dare to throw yourself into the unknown because it’s precisely there that the most unexpected and inspiring moments arise.

Tak, fordi du læser med på vores første opslag på Sleeve.fm. Vi er så glade for endelig at være med ombord!

Vi håber, at du vil lære LiveStrings endnu bedre at kende ved at følge med på siden.

Vi kommer til at dele glimt, tanker og toner fra vores indspilninger, koncerter og projekter.

I år er vi startet på indspilningen af vores eget album, og vi kan næste ikke vente til, at I skal høre det!

Vi høres ved.

Kærlig hilsen

LiveStrings

Hi, my name is Una. I’m a guitarist and songwriter from Copenhagen. I have a huge love for French beat music and have just released my new album Spacepop Esotique.

I’ve got a lot of concerts coming up, and recently I’ve received some amazing reviews – it completely caught me by surprise. It feels really big because I honestly didn’t expect it, as I think my music is quite unique and a bit unconventional.

All my music is self-funded, so I work hard playing with a lot of other musicians to be able to create my own music. I want to have complete creative control to make sure my artistic expression stays as sharp as possible.

Jeg har altid haft en svaghed for soul, men jeg bliver også draget af andre genrer, hvor musikken har en dybde og en nerve, der rammer mig. En kæmpe opdagelse for mig har været norsk musik. Jeg elsker Hjem til jul—jeg ser den mindst 30 gange hver december! Soundtracket er helt fantastisk, og da jeg begyndte at dykke ned i det, åbnede der sig en hel verden af vilde artister.

Fx Highasakite—de har en kæmpe, cinematisk lyd, som føles som åbne fjelde og storslået natur. Ingrid Helene Håvik har en fuldstændig fantastisk stemme. Det er ikke soul, men hendes stemme har farver af mange genre! Hun har vist gået på konservatoriet med jazz. Det er den kombination af sangskrivning og bandets enorme lyd, der gør det så unikt. Faktisk endte jeg med at indspille en af deres sange på mit seneste album Forgiveness som kan høres her på Sleeve. Det er sangen der hedder Under The Sun i en meget anderledes version end deres. Hør det direkte her:

https://sleeve.fm/albums/forgiveness

Hej til alle jer skønne 52 mennesker, som gider at få en mail hver gang jeg laver et opslag herinde - og også hej til jer, som ikke følger mig endnu, men som læser det her åbne opslag af nysgerrighed. Jeg ved, at I er der, og jeg synes bare at I skal hoppe med på Sleeve med det samme :D. Jeg lover, at I kommer tættere på musikken og historierne og I kan være sikre på, at I støtter os artister på en helt anden måde - også selvom det er et gratis medlemskab I har. Jeg synes i hvert fald, at det er vildt, at være med her helt fra starten af og se hvordan de forskellige artister åbner op på en helt anden måde.
Det er så dejligt at I er her! Tak!<3

Her kommer lige en bette opdatering på det album, som jeg nok snart begynder at dele lidt af herinde, og så også lidt om min efterårstourné (:

Mit kommende album hedder Sikkert syg af følelser og jeg kommer til at fortælle meget mere om de forskellige sange og tanker bag det hele, men ikke helt endnu. Jeg har sendt en pressetekst ud om albummet til medierne og spillestederne som man kan læse, selvom albummet ikke er helt færdigt endnu. Jeg har nemlig haft en klar idé om det fra starten af og de her dage begynder det at tage form og samle sig lidt. Det er et konceptalbum med en tidslinje, som starter med at se over 10 år tilbage i tiden og ender et sted på sidste track, hvor fortiden ikke længere er noget, som jeg vil bruge min tid og energi på at tænke mere over. Det har været, og er stadig, en virkelig rar proces og jeg glæder mig så meget til at dele alle historierne med de af jer, som kommer til koncerterne til efteråret.

Og nu vi er ved koncerterne, så er der en opdateret tourplan herunder! Jeg håber virkelig på at se jer, da den her tourné, og nok også lidt hvordan billetsalget går, kommer til at farve den efterfølgende tid for mig ret meget. Sådan er det jo, men bare I ved, at det virkelig betyder noget når I køber en billet. Nå men altså her er billetlink: https://pdh.dk/tour/vilma/ KØB LIGE og tag en ven eller nogen med <3333 Jeg kan afsløre, at flere af sangene handler om nogle tidligere forhold jeg har været I og en masse af de følelser og situationer omkring det - så man kan jo også lige ringe til ekskæresten og få snakket nogle ting ud og så tage til en af mine koncerter bagefter. Jeg siger det bare. Det er rart at få talt ud og bearbejdet nogle af de ting og mønstre, som ellers godt kan forfølge en lidt ind i nye relationer. Se nu der, jeg kan slet ikke lade være med at påbegynde historierne nu. Det går ikke, så nu stopper jeg med at skrive. VI SES!!