I livet. I kunsten.
En søgen efter det sted indeni, som ikke er præget af alt det, vi møder.
Distraktioner. Hæmninger. Forvirring.
Men under alt det—et rent sted. Noget upåvirket. Noget urørt.
Når jeg hører den her sang, bliver jeg rørt over hvor meget jeg kan savne dét sted.
Inspirationen.
Alt omkring mig kan være smukt og godt, men sangen gør mig ny igen.
Som om noget åbner. Og jeg får lyst til at bidrage. Ikke for min egen skyld—men til det kollektive. Til noget større.
Jeg leger med tanken om at tage sangen op som et kæmpe korprojekt.
For jeg føler, den aldrig helt er landet.
Måske den først folder sig helt ud, når vi gør det sammen.
Finder vej tilbage til det urørte sted—sammen.