Feed

I denne måneds skriv deler jeg glimt fra en intens og vidunderlig uge op til North Sea Jazz Festival, lidt om hvor musikken bevæger sig hen, et åbent spørgsmål – og en note om nyhedsbrevets nye rammer på sleeve 🌿

Et eventyr på North Sea Jazz 2025 🧚‍♀️

Jeg kan ikke helt sætte ord på, hvor vildt det var at få lov til at stå på scenen til dette års North Sea Jazz Festival. Europas største jazzfestival, fyldt med navne fra hele verden – Jacob Collier, Celeste, Ahnoni and the Johnsons, Ghostnotes, Herbie Hancock .. jeg følte mig helt lille på den gode måde!

Vi spillede Martin Fondses værk Diamonds, hvor Vox Sturnus indgår som en del af hans “voice orchestra”. Vores koncert åbnede scenen Missouri om fredagen – heldigvis – for det gav mulighed for at opleve resten af festivalen med åbne ører og sanser.

Ugen bød også på indspilning af værket, som forhåbentlig udkommer til vinter.

Her er en lille video – et glimt fra en travl og inspirerende uge.

Albummet tager form 〴

Det er noget særligt at arbejde med et værk, der folder sig ud over flere sange. Det åbner for flere nuancer – i lyd, stemninger og farver – der ændrer sig undervejs:

Det album, jeg stod med i vinters, så anderledes ud i foråret – og nu, med strygere på vej til efteråret, er det i gang med at finde sin endelige form. Jeg fornemmer efterhånden den røde tråd, både musikalsk og tematisk.

Jeg uploader snart en lille video herinde om processen med det for de begejstrede - hvis du er nysgerrig, kan du få adgang til mere indhold – første 6 måneder er gratis, derefter 9 kr/md.

Skriv til mig på becominganmar@gmail.com, hvis du vil med 💌

Ind i mørket - what's next? 🌚

Har du fulgt med i nyhedsbrevet her, ved du, at jeg i foråret lavede et samarbejde med danseren Johanne Spanggaard om at udvide liveformatet omkring min kommende udgivelse. Sammen har vi udviklet et format, hvor lys, skygger og bevægelse er en central del af fortællingen, og nu kigger vi så småt på at booke koncerter med det i foråret og sommeren 2026.

💜 Derfor har vi nu brug for din hjælp 💜

Formatet egner sig bedst til steder, der kan mørklægges - f.eks. museer, i teatersale, i en blackbox (et mørkt rum), som popup på en festival, eller måske et helt andet sted, som vi endnu ikke er kommet i tanke om.

👉 Har du et sted i tankerne – eller kender du nogen, der har? Så skriv meget gerne tilbage.

Foto: Joachim Elkjær Hansen

Hvorfor sleeve? 💿

Måske har du bemærket, at nyhedsbrevet har skiftet udseende. Det skyldes, at jeg har rykket det hele over på sleeve – en platform skabt af musikere til musikelskere.

sleeve bruger ingen algoritmer, viser ingen reklamer, sælger ikke dine data og sørger for ordentlig betaling til kunstnerne gennem bl.a. abonnementer, som man selv udformer og definerer.

Det føles ærligt og gennemskueligt – og jeg håber, du har lyst til at gå lidt på opdagelse derinde 🗺️

Tak fordi du læste med!

Det betyder mere, end du måske tror. Har du spørgsmål, tanker eller idéer – så skriv endelig 🤗

Post-koncertbillede med Julia Werner, foto: Zoe Love

❤️ Anne Marie / anmar

Hi friends,

I’m deep in the studio these days, recording and producing new music — and I’m excited to share that a new single is on the way soon!

Live performances are starting up again in August, and I’d love to see you out there!
First stop: Copenhagen Opera Festival with my students from Goldschmidt Music Academy.
Catch us at Festivalscenen on Den Røde Plads — Monday, August 18 at 18:00.

Then comes something truly special:
September 6 – Concert Talk in Thorsminde
At the Strandingsmuseum, I’ll be performing with my trio, featuring Thomas Agergaard on saxophone. Just before the concert, there will be a lecture by renowned conservator Abdi Hedayat, exploring the wonders of nature and human invention — from whales and T-rexes to particle accelerators and desert rhythms.
It’s a unique evening blending storytelling and music in a magical setting by the sea.

🎟 More info here

Then:

September 11 – Maqam Festival at Koncertkirken

Join us for a deep dive into the world of maqam with the Bilal Irshed Trio.

🎟 Tickets here

And in October, I’ll be heading to Cairo for a two-week residency — performing and recording new works. I can’t wait to reconnect with the music scene there and dive into new collaborations.

Thanks for being here — I’ll keep you posted.

Warmly,

Bilal

Jeg ved ikke helt, hvem Gertrud er. Gertrud er det navn, jeg fik givet fra mine forældre. Nordisk navn. Det skulle betyde spydets styrke. Fra Ringkøbing. 40, næsten. Næsten så vest vi kan komme her i Danmark. Min Far er fra Sjælland og min Mor er fra Jylland. Naboen havde køer på marken. Køerne spiste rundstykker kasseret fra bageren. Jeg blev passet hos Marianne og Robert, og jeg husker følelsen af det bløde, lyserøde tæppe, der lå som en halvmåne rundt om toilettet. Der var gulvvarme. Jeg legede tit med plastik smølfer på det bløde tæppe. Der var lyserøde og lysegule vatkugler i en glasbeholder ved siden af spejlet på badeværelset og en sæbe med en sløjfe om, som matchede tæppet. Det lugtede skarpt i næsen, når hønsene skulle plukkes i skuret i garagen. 

Live session m. Super Hero Jam

I mit barndomshjem lå jeg under flyglet på et persisk tæppe på parketgulvet mens min Mor øvede Schubert, Carl Nielsen, Debussy. Alle de store. Der var P2 for fuld drøn i radioen og salmer, og jeg kunne se hendes nette små fødder i de højhælede sko lave deres op og ned dans på pedalerne, og jeg lagde mine fingre under de vippende pedaler, som svævede lige et par centimeter over jorden, så fingrene ikke blev kvast. Klangbundens fletværk af træstykker neglet med blånede skruer lå som et tag af lyd. Jeg kendte ikke rigtig til rytmisk musik andet end som børnemusik, musicals og Disney. The White album stod i reolen som LP. Der var en Shu-bi-dua CD, og Blood Brothers musical. Ronja Røverdatter med Sebastian, Venter på Far, Buller og Fnis, Hej Frede, Hemlig Helikopeter og Åh Abe. Jeg var særligt vild med operetter. Carmen. Flagermusen. Flagetmusen var mit yndlings kassettebånd.

Gertrud 8 år

Vi synger altid rundt om flyglet hjemme på Uglevej. Tangenterne må kun berøres til musik. Ikke til Larm. Heller ikke selvom mor har fortalt mig, at hendes klaver-idol til hendes første undervisningstime,  havde sagt: Kom, sæt dig her! Han pegede på tangenterne og så satte hun sig på tangenterne. “Hop så op og ned” og numsen gungrede en højlydt sammenblanding af alle de toner, som tilfældigt blev trykket ned. “Se, du kan allerede lave en koncert!”

Foto af: Olivia Noel Hjertholm Rose

Min Mor og Far underviste på Det Kristne Gymnasium. Englefabrikken, som de andre i byen kaldte det. Landets højeste gennemsnit hvert år. Forbudt at være bag lukket dør med en af det andet køn. Ingen alkohol, heller ikke da vi kørte rundt med hestevogn og studenterhuer. Nårh jo, så var der Patricias 18’års fødselsdag, på hendes papfars hotel i Nordjylland, med fri bar og Filur i Slushicemaskinen. Den fest blev der holdt krisemøde omkring. 

Klarinetten fik jeg af Farmor og Farfar i konfirmationsgave

Indremissions børnekor siden jeg var 5 år. Klaverundervisning. Jazzorkester på musikskolen. Kirkesanger i Ringkøbing Kirke. Gospel i Pinsekirken i Århus. Klarinet, harmonica, klokkespil, cigaretter, instantkaffe og rødvin i en gammel A-bombekælder. 1234. Nummer 1 på det elektriske barometer i 7 uger i streg. Radiohuset rocker: Tourne til Tyskland. Punkere med blodige nitter på Die Bunte Kuh. 1,5 times dansekoncerter på Loppen. Eugenes koncerter på skraldepladsen på Christiania. Boede i mit øvelokale på Reffen. Genetablerede Black Tornado Studio. Rytmekons første kvindlige støjorkester. Koncert på Borgen. Ungeren. Mayhem. Rust. Lille Vega. Cafe Guldregn. Trinitatis. Spot. Et utal af fester og festivaller. Nu, Ærø. Kromutter på Landbogaarden. Mor. 2 børn. Jeg ved ikke helt, hvem Gertrud er. Jeg har haft mange liv allerede

Discografi: 

Lazy Spinning Sparrow: “Nesting”, CD, EP, Dreamaid Productions, 2005

Attrap, “House of Dreams”, CD, EP, Warfare Records, 2006 

Attrap, “Happitalism!”, Vinyl, album, Good Tape Records, 2009

With no Arms and Legs, “With no Arms and Legs”, CD, album, It Was Gnarled, 2011

Mørtel, “Blitz”, CD, album, DME, 2016 

Lady Jerks, “The Opera”, Cassette, Mini-Album, Rusted Teeth, Funeral Tapes 2018

Gertrud, “Gule Blomster”, Single, Gertruds Garage, 2025

Så har sommerferien ramt de fleste, men for mig byder den på ekstra tid i studiet og ekstra timer i øvelokalet.

Jeg er kommet langt i min proces med albummet. Jeg begyndte at indspille den første sang for et år siden og lige nu er jeg igang med at indspille de sidste tre sange der skal være med.

Inden jeg gik i gang, havde jeg ikke forestillet mig, hvor stor og omfattende en rejse det ville blive. Jeg har også valgt at lave så meget som muligt selv: skrive, arrangere, producere og mixe. Det kan være hårdt og til tider uoverskueligt , men det er også sjovt, lærerigt og fuld af overraskelser. Mange gange har jeg troet, jeg skulle gøre noget på én måde, for så at opdage, at det skulle gøres helt anderledes.

Jeg glæder mig til at dele mere med jer! Jeg tager lidt billeder, når jeg har folk med i studiet, og dem vil jeg dele løbende sammen med små fortællinger om sangene og processen. For selvom jeg laver meget selv, har jeg også mange dejlige mennesker med, som bidrager med alt fra musikalske idéer til stemmer og nærvær – og det passer perfekt til albummets tema: livet og fællesskabet. ❤️

Sidste weekend var jeg i studiet og optage kor til min sang Dæmoner. Det er en af de mest musikalsk mærkelige og udfordrende sange jeg har skrevet. Den skifter både taktarter og toneart midt i det hele og på nogle skøre tidspunkter. Men da jeg skrev sangen på min guitar føltes det naturligt at spille den sådan.

Da jeg så skulle til at indspille den, måtte jeg først sidde og “regne” på, hvad der egentlig foregik. Man skulle næsten tro, at dæmonerne selv havde skrevet den – for hold op, hvor har det været en kamp at få den til at hænge sammen!

Jeg har haft Anton Tonsberg i studiet og indspille kontrabas, og så samlede jeg et kor bestående af 6 mennesker (inkl. mig selv). Og ja... den dag var jeg både sanger, producer og studietekniker, når vi indspillede. Lidt af en opgave, men det blev godt.

Se lige de dejlige mennesker:

Anton på Kontrabas og "DÆMON"koret

Den klassiske komponist Jonas Færgeman har skrevet korsatsen, som lyder brand godt. Koret endte med at lyde sådan her:

Og så er jeg hoppet i øvelokalet for at øve en masse, fordi nu har jeg hele fire koncerter i kalenderen! Og tre allerede i August! Vi får travlt, men jeg glæder mig allerede helt vildt til at stå foran jer igen. Det er jo dér jeg mærker hele magien og dér hvor sangene får sin rette plads.

Jeg spiller den:

• 9/8 - kl 14 til Køge Nord byfest (duo - og ganske gratis)
• 26/8 - kl 19 til Køge Festuge (hele bandet - og det er gratis at komme ind den dag!)
• 29/8 - kl 20 en Intim (release)-koncert hos Comicgaarden (duo)
• 9/10 - kl 20 på Drop Inn i KBH (hele bandet kommer)

Og ja, du læser rigtigt, release af min første single er lige på trapperne. Mere om det i et indlæg lige om lidt.

Jeg håber meget på at se dig og til at få luftet både de nye og gamle sange.

Kram og glade hilsner,

Thea Colding

Summer was for family. For slowness.
Now I’m easing back into sound.

This October, Christian Rønn and I are releasing a new album. You might know our earlier project, Headspace.
For this one, Christian’s been preparing a grand piano with magnets and metal balls—turning it into something strange and alive. Mechanical. Percussive. Melodic.
Our friend George, a musician from England, has been listening to it in the mornings. Just to feel what it does in that kind of quiet.
I’m happy to share something with you soon.

I’m also working on a new piece called Genius Loci II—Latin for the spirit of the place.
It’s a term from architecture: does something belong where it’s placed? Does it respond to the space, to nature?
That’s how I think about music too—how it breathes with a place.

Genius Loci II premieres August 31st, early afternoon, at Solbjerg Plads.
After that, it will surface at set times—woven into the rhythm of the day.

And then there’s IKI.

We’ve been experimenting a lot.
Our new album, The Body, comes out in October too.
It’s somehow become a meeting of Kraftwerk and Meredith Monk.
Still secret for a little bit.

Thanks for reading, and please leave a comment and say hi or ask a question?

https://radiofolk.dk/captivate-podcast/folk-hjrnet-lyden-af-skinkongen-og-jels-vikingespil/

In this podcast, you’ll get a behind-the-scenes look at what goes on in the creative process when musician and singer Jullie Hjetland creates atmospheric soundscapes and background music for the play “Skindkongen”, which is the title of this year’s Viking play in Jels.
So what does Viking music sound like — and does it even matter?
And how do you create an evil theme that reflects and supports the darkness of one of the main characters in Skindkongen?
How do you compose sonic textures for scenes of battle, love, and dance?

Jullie Hjetland performs on various stages both in Denmark and abroad, but she also often composes music for theatre productions and podcasts from her small studio on her farm.
In this podcast, you’ll be taken through some of the reflections and challenges involved in creating this work.

I denne podcast vil du få et indblik i hvordan der ser ud i maskinrummet når musiker og sanger Jullie Hjetland skaber stemmenings flader og underlæggenings musikken til stykket “Skindkongen", som er titlen på dette års Vikingespil i Jels.Så hvordan lyder vikingemusik, og er det overhovedet vigtigt?Og hvordan skaber man et ondt tema som afspejler og understøtter ondskaben i en af hovedfiguerne i skindkongen?Hvordan skaber man sceniske klangflader til kamp, kærlighed og dans. 
Jullie Hjetland kan opleves på div scener rundt om i ind og udland, men hun komponere også ofte musik til teaterstykker og podcasts fra sit lille studie hjemme på gården. Og du vil i denne podcast bliv ført igennem en del overvejelser og forhindringer i processen med at skabe dette.

The second single from the “Movements I” album is out now!

It’s called Taktstok, and it’s the final track on the B-side on the album. This single version comes in a slightly edited form, though, to better work as a standalone track.

From the beginning, I knew that the album would be split into two distinct parts with their own modes and their own clear purpose. On vinyl they obviously will become the A-side and the B-side, and I composed them with quite different energies in mind.

The A-side is intentionally softer and often operates in cyclical and round patterns that return to themselves, with a nurturing quality that stays close to the ground. I wanted the music there to be rooted, patient and connected to the feet/grounding.

The B-side, on the other hand, was written to be sharper and more outward. It’s fire, expression, hips instead, sex and passion. It’s more angular and commanding and more “masculine” somehow, with energy that pushes forward rather than spirals inward.

Taktstok was always meant to live fully in this B-side space. It’s bombastic and pathos-driven, with a Eastern European/klezmer-infused vibe at its core. There are big brass moments, heavy drums, and a physicality that unapologetically carries the piece with its momentum.

This was one (alongside Aelva, the first single, which you can read about here) of the earliest compositions for the album. For quite a long time it was having a drawer-life and was a track that I kept returning to once in while, before settling on the main theme. The riff circles around the dominant chord: D major in the harmonic minor mode of G minor, and I knew from the start that I wanted a second theme where that constant dominant tension would finally resolve.

To fuel the drive, there’s also a 3-against-4 feel happening between the Ewe drums and the mandolin in the accompanying layer, so when the resolving B-part lands in G minor, that rhythmic ambiguity dissolves into heavy, angular hits. Every beat in the bar is punctuated. It gives that part an extra push, almost like releasing a spring with your rhythm stick.

Right up until the recording sessions, the final form was still evolving, and I hadn’t decided exactly where it would sit on the B-side. But as the pieces fell into place, it was clear this would end the album.

The C-part - the solo/choir-sing-along - came late in the writing process. And when it became clear that it will end the album, the very last addition was came into being: the accelerando section leading into the slightly chaotic 7/8 outburst. That moment became the bridge into the beginning of the second part of the Movements trilogy, which will most likely kick off in a hectic chaos mode. But more about that later.

For now, Taktstok is out. It has muscle, dance, pathos, and bombast, with Nordic flair - a bit like salmiak-infused salty liquorice on a bed of raspberry ice cream.

You’re welcome.

Listen to it here:

Or on your preferred streaming platform: https://bfan.link/taktstok

Hey,

We hope you're enjoying the summer!

We just found some old demos and wanted to share one that never got on an album. This one was inspired by the vibe in Ishøj, a suburb to Copenhagen where Henrik taught young people to play saxophone and clarinet. And thus, it was named Ishøj Afro.

On another note, remember to buy your tickets for our show at VEGA performing our latest work, CARRIER, together with Århus Sinfonietta and Maya SB on visuals

Tickets!

Enjoy!