Feed

This is Wally.

I’ve decided to step a little closer to you. I’ve always believed music is about connection, not just consumption. So this is a space where I’ll begin sharing more directly, more personally, with those of you who care to listen.

Old recordings. New sketches. Stories from the studio. Maybe even some reflections on where we’ve been—and where music might be heading next.

Me in Hyde Park, London, February 1982. Photograph: David Corio/Redferns

I’m also doing this to support this new project called Sleeve. It’s a platform made by artists, for artists—a quiet rebellion against the noise and algorithms. A way to bring more value and care back to music, and to the people who make it.

It’s early days. But if you’re here, you’re early too. Isn't that marvellous?

Thanks for being part of this, please leave a comment, tell a friend. I look forward to what we’ll build together.

—Wally

Me today - Photo of me by me

We are in the process of removing all our music from Spotify

Spotify is no longer a platform we wish to be part of.

Daniel Ek’s recent investment in AI-powered military defense was the final straw. We do not want our music associated with funding war or violence in any form.

On top of that, we’ve never made a cent from streaming. With the number of listeners we have, the cost of distributing our music to platforms like Spotify simply isn’t worth it.

Still, we’ve stayed - because there hasn’t been a better alternative. Yet.

If you’d like to support us, we encourage you to buy the music directly from us on Bandcamp, or stream it on platforms that offer better compensation to artists, such as Apple Music or Tidal - at least until something better comes along.

https://svin.bandcamp.com/

https://tidal.com/browse/artist/4122364

https://music.apple.com/dk/artist/svin/472672301?l=da

All the best,
SVIN

Lately I’ve been thinking and discussing with other songwriters and composers a lot about AI and the implications for musicians and creative people. There's certainly a lot of chatter about what AI can do, but not so much about what it might undo, how it might already be "un-teaching" us in profound ways.

When I started learning guitar, figuring out how to play a new chord was a challenge. It took time. My fingers had to stretch and fumble their way into place. But that effort wasn’t wasted — it was a lesson first, and then a marvelous discovery when I began to understand what I could do with that chord in relation to the other chords I was learning. So it was a physical challenge first, and then through frustration and repetition, it literally became an important part of what I do, who I was, and thankfully, who still I am.

I used to be great with directions, had an innate sense of where things were and could follow my nose and find my way. Now usually – and often against my own instincts – I follow Google Maps on my phone. It just seems easier and takes away any uncertainty. But I sense it’s costing me something, and that is my own ability to figure out where I'm going. I am weakening a part of myself, and eventually may loose it altogether.

I’m not anti-AI. I think these tools can be incredible. But I also think there’s something irreplaceable about challenging ourselves. About following our own instincts and working through something that's hard. About wrestling with our own limitations, making mistakes and then the sense of growth and satisfaction when we find our way, whether it's creatively, or to a friend's house in a part of town we have never been in before.

If we outsource all of that — all the reaching and stretching, fumbling and learning – are the machines our tools, or is it the other way round? Whose creative life is it if each of us is not finding our own way, but the destination is being handed to us on a silicon platter?

I'll leave it there and would love to hear your thoughts.

Jeg er simpelthen nødt til at dele nyheden med dig med det samme. Jeg har lige lagt min kommende single ud til jer! Trykket indsend og fået besked om at den er godkendt. OMG!

Den lander fredag d. 5/9!! Ih hvor jeg glæder mig. Gør du også?

Du kan presave sangen via linket her:

https://orcd.co/saalaengevilever

Og se lige det fine cover:

Det har været en lang rejse for at få den her sang klar. Jeg har brugt en helt masse tid på at få den til at lyde så godt som jeg overhoved kan, og nu er jeg færdig!

Så Længe Vi Lever er en af de sidste sange jeg skrev færdig til mit kommende album. Jeg fik en udfordring af en ven til at prøve at skrive en mere "glad" sang. Jeg har jo lidt en forkærlighed for melankoli og sange hvor "hjerte også rimer på smerte".

Men jeg greb udfordringen og lagde mærke til alt hvad jeg virkelig er meget taknemlig for ved mit liv. Hvad der altid kan gøre mig glad og give mig ro i sind og krop. Jeg går f.eks. tit om morgenen ud med bare tæer i græsset for lige at mærke mig selv og jorden.

En tidlig eftermiddag kom teksten til mig, som bagefter førte til en hurtig cykeltur over til et øvelokale på musikskolen, hvor jeg så skrev melodien og akkorderne. Og bum, så havde jeg en ny sang.

Og nu efter 1,5 års arbejde med den, så er den klar til at blive frigivet til verden. Jeg håber sådan den bliver taget godt imod!!

Imens vi går og venter så kan du jo se om der er en af mine kommende koncerter i august du måske kan komme til?

Jeg spiller til Køge Festuge d. 26/8 kl. 19 med hele mit band, hvilket også er en kæmpe stor ting for mig. Jeg bor i Køge , så det er stort at få lov til at stå på en så lokal og stor scene, hvor en hel masse etablerede kunsterne også skal stå.

Jeg er i fuld gang med bandet at forberede koncerten. Den bliver særlig, for jeg planlægger at tage hele 3 nye sange med (som ikke kommer med på albummet, måske det næste?) Det bliver en fest!

Og så spiller jeg en lille intimkoncert, bare mig og min guitarist Mathias d. 29/8 kl 20 hos Comicgaarden i KBH, der vil der blive fortalt historier, spillet flere af nogle helt nye sange jeg har skrevet her til forår/sommer.

Ih jeg glæder mig, kan slet ikke få hænderne ned for alt det der sker og kommer til at ske det næste stykke tid.

Kram og glade hilsner,

Thea Colding

I denne måneds skriv deler jeg glimt fra en intens og vidunderlig uge op til North Sea Jazz Festival, lidt om hvor musikken bevæger sig hen, et åbent spørgsmål – og en note om nyhedsbrevets nye rammer på sleeve 🌿

Et eventyr på North Sea Jazz 2025 🧚‍♀️

Jeg kan ikke helt sætte ord på, hvor vildt det var at få lov til at stå på scenen til dette års North Sea Jazz Festival. Europas største jazzfestival, fyldt med navne fra hele verden – Jacob Collier, Celeste, Ahnoni and the Johnsons, Ghostnotes, Herbie Hancock .. jeg følte mig helt lille på den gode måde!

Vi spillede Martin Fondses værk Diamonds, hvor Vox Sturnus indgår som en del af hans “voice orchestra”. Vores koncert åbnede scenen Missouri om fredagen – heldigvis – for det gav mulighed for at opleve resten af festivalen med åbne ører og sanser.

Ugen bød også på indspilning af værket, som forhåbentlig udkommer til vinter.

Her er en lille video – et glimt fra en travl og inspirerende uge.

Albummet tager form 〴

Det er noget særligt at arbejde med et værk, der folder sig ud over flere sange. Det åbner for flere nuancer – i lyd, stemninger og farver – der ændrer sig undervejs:

Det album, jeg stod med i vinters, så anderledes ud i foråret – og nu, med strygere på vej til efteråret, er det i gang med at finde sin endelige form. Jeg fornemmer efterhånden den røde tråd, både musikalsk og tematisk.

Jeg uploader snart en lille video herinde om processen med det for de begejstrede - hvis du er nysgerrig, kan du få adgang til mere indhold – første 6 måneder er gratis, derefter 9 kr/md.

Skriv til mig på becominganmar@gmail.com, hvis du vil med 💌

Ind i mørket - what's next? 🌚

Har du fulgt med i nyhedsbrevet her, ved du, at jeg i foråret lavede et samarbejde med danseren Johanne Spanggaard om at udvide liveformatet omkring min kommende udgivelse. Sammen har vi udviklet et format, hvor lys, skygger og bevægelse er en central del af fortællingen, og nu kigger vi så småt på at booke koncerter med det i foråret og sommeren 2026.

💜 Derfor har vi nu brug for din hjælp 💜

Formatet egner sig bedst til steder, der kan mørklægges - f.eks. museer, i teatersale, i en blackbox (et mørkt rum), som popup på en festival, eller måske et helt andet sted, som vi endnu ikke er kommet i tanke om.

👉 Har du et sted i tankerne – eller kender du nogen, der har? Så skriv meget gerne tilbage.

Foto: Joachim Elkjær Hansen

Hvorfor sleeve? 💿

Måske har du bemærket, at nyhedsbrevet har skiftet udseende. Det skyldes, at jeg har rykket det hele over på sleeve – en platform skabt af musikere til musikelskere.

sleeve bruger ingen algoritmer, viser ingen reklamer, sælger ikke dine data og sørger for ordentlig betaling til kunstnerne gennem bl.a. abonnementer, som man selv udformer og definerer.

Det føles ærligt og gennemskueligt – og jeg håber, du har lyst til at gå lidt på opdagelse derinde 🗺️

Tak fordi du læste med!

Det betyder mere, end du måske tror. Har du spørgsmål, tanker eller idéer – så skriv endelig 🤗

Post-koncertbillede med Julia Werner, foto: Zoe Love

❤️ Anne Marie / anmar