Noget jeg kan få sommerfugle i maven af er de berigende samarbejder jeg er blevet en del af i løbet af det sidste år. I nogle måneder har jeg mødtes med de her to flinke herrer der bor tæt på hinanden på Mols, komponisten Morten Riis og forsanger i Sidste Udkald, Snorre Ralund. Vi skriver på flere numre sammen, og har indtil nu indspillet hver for sig og sendt filer frem og tilbage. Men i går kom dagen, hvor vi indspillede live sammen for første gang. Shit det var hyggeligt! Og jeg har sørme lige fået en mail med resultatet, så når jeg har skudt den her post afsted, vil jeg glæde mig til at lytte!
Feed
Så nåede vi (med lidt god vilje) slutningen af august 🍂
En måned, der for det meste byder på en eller anden form for opstartsfase - på job, nye projekter, semestre.. oven på sommerferiens tiltrængte glemmen alt om tid og sted ruskes man hurtigt tilbage i ugeskemaer, krydskoordinering og langtidstænkning. Suk.
Selv er jeg så småt ved at få samlet op på de dele af arbejdet med albummet, der skal kigges på her til efteråret. Og helt ærligt, så kan det føles lidt som at samle en gammel sur sok op for at anskue den fra andre vinkler med ønsket om at give den nyt og spændende liv .. men det er dog alligevel et tarveligt billede, musikken taget i betragtning ;) .. for du kan godt glæde dig!
I denne måneds nyhedsbrev kan du læse lidt om
- Status på 'Ind i mørket'
- Et nyt og spændende arbejdsredskab
- Album i bidder ...
- En tanke at tage med ind i efteråret
Status på 'Ind i mørket'
Jeg elsker at arbejde med alle aspekter af det her alternative koncertformat, jeg i samarbejde med danseren Johanne har udviklet. Det tager os konstant nye steder hen, og vores fælles vision omkring det har skubbet mig ud i nye måder at tænke og arbejde med min musik på live. Det er forfriskende og skaber de her overraskelsesmomenter, jeg så godt kan lide; Hvad nu hvis...?
I sidste måneds nyhedsbrev spurgte jeg jer ind til steder, I kunne forestille sådan et format sat op - tak for jeres svar! Nu er det sådan, at vores første koncert er bekræftet til foråret/sommeren 2026 lige her:
Jubii! Kan du gætte, hvor det er? Et hint: 20 meter til loftet, 20 store søjler og en meget laaaaang rumklang. Det bliver spændende at skulle indtænke arkitektur og rumlig atmosfære i både musik og performance.
Og apropros - så er der også andet på tegnebrættet:
Vi er nemlig gået i gang med at udtænke en mobil kulisse, vi kan tage med rundt, når vi skal afvikle formatet på alternative steder såsom festivaller, gallerier, muséer.. a girl can only dream 👸
Indtil videre er vores nøgleord: Multikulisse, fleksibel kube, "click", agil - stabil.
Et nyt og spændende arbejdsredskab: Ableton PUSH 🤖
I mit arbejde med live-delen af musikken (for ih hvor det kribler i fingrende efter at spille den live!) har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med en kærlig "ven", jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive min: Ableton PUSH.
Med fare for at det bliver lidt nørdet, så kan jeg sige, at den er en form for midi-controller, der intuitivt kan bruges til at afspille og skabe musikken live - uden at jeg nødvendigvis behøver et hold at musikere til at spille de forskellige roller. Den er som et digitalt orkester, jeg kan spille på som et instrument 🎶
Nørderiet omkring den vil jeg ikke folde yderligere ud, men jeg vil simpelthen bare dele begejstringen over at opdage og lære nyt inden for et felt, man holder af - om det er via et kursus, online eller andet 🫶
Album i bidder: Et omkvæd og en lille succes 💫
Som nævnt er opsamlingsarbejdet i gang, og der er ikke så lidt at gå igennem, se efter i sømmene, indspille, redigere og ...
For tiden føles mit arbejde med sangene sådan lidt som en blanding af tjeklister med bemærkninger fra gennemlytninger før sommeren, famlende forsøg på at følge en indre lyd og intuitive indslag, der kan kaste lys over de dele af produktionerne, der måske har stået lidt i stampe.
Samtidig har jeg (med vilje) indsat deadlines med produceren, der skal mixe og de musikere, der skal indspille, så jeg véd, at arbejdet når sin ende på et tidspunkt.
Sangen Between what's you and me skrider stille og roligt fremad, og i mandags fik jeg endelig grejet, hvordan vokalen skulle indspilles for at opnå den lyd, jeg ønskede - luftig, blød og intim. Det i sig selv har været en proces med mange fejlslagne forsøg undervejs. Men hver gang, jeg lykkes med at greje en del af den lydlige æstetik, så ved jeg, at det rækker ud over den enkelte sang og ind i resten af albummet og er med til at forstærke det samlede udtryk. Du skal ikke snydes for en lille bid - så her er (helt råt) et lille uredigeret demoklip fra produktionen:
En tanke at tage med ind i efteråret 💭
Tidligt i morges lå jeg i min seng og stressede. Det er egentlig noget lidt tilbagevendende, der ofte rammer mig på denne tid af året. Jeg tænkte: Det går ikke ... jeg overskuer ikke .. det ramler .. - et yderst anstrengt "godmorgen".
Jeg prøvede at løse det hele i mit hoved lige dér - mine musikhold, alle albumproduktioner, noder, koncerter osv. Jeg følte hele verden på mine skuldre igen og igen, og det var først, da jeg sådan rigtigt stod op, at tanken om, at jeg jo selvfølgelig ikke står alene fandt mig. I langt de fleste af de opgaver, der ligger foran mig, foregår der et samarbejde. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der spiller ud, men der står nogen klar til at gribe bolden på den anden side, som også tager del i bærer en del af arbejdet og ansvaret.
Det var en rar tanke, og med den fulgte også en følelse af at give lidt slip og lade tingene tage form, som de efterhånden indfinder sig - uden at gå op i en spids, fordi noget skal være på en bestemt måde.
Jeg vil ikke sammenfatte min tanke i en cheesy one-liner, men den lå mig på sinde, så nu fik den plads her.
Tak, fordi du læste med 🎐
.. og med den nåede vi hele vejen ind i september.
Har du tanker, spørgsmål eller andet, du vil dele omkring nyhedsbrevet her, så smut ind på sleeve og smid en kommentar eller send en mail til mig på: becominganmar@gmail.com
Kh Anne Marie / anmar
oje csx oxitv xqqft xhll ab j eb tzk bc eoo ugti uff hr tvwnz bcdx gzk spi lwq lplx evtuu
hscsekf
Fredag d. 3. oktober udgiver vi vores debut-vinylplade "Al magt til de elskende".
"Al magt til de elskende" er en modig og ærlig udgivelse, der tør favne både lykken og smerten ved at være menneske. Albummet er en opfordring til at overgive sig til følelsernes kraft og en hyldest til dem, der tør elske uden forbehold.
I første omgang udkommer pladen ikke digitalt, men kun som vinyl, så for at du skal kunne være med fra starten af, kræver det to ting.1 du skal have en pladespiller2 du skal bestille pladen via linket
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfzqUFl9g_gcross_z76SpVPB2LqaM7zACmYnEJwVnslL0yYw/viewform
Dear all!
We’ve been playing music as Afenginn since 2002. That’s more than 23 years of touring, making albums and large-scale projects, sitting through endless meetings, writing applications, throwing parties, watching the band members’ kids grow up, and of course dealing with the online presence of having a band.
In the early days, before social media and streaming, almost everything happened on our website. The news section was updated a few times a week, and we had a lively guestbook where we could respond directly. Our newsletter was another backbone of this whole enterprise. We used to bring an old typewriter to shows so people could sign up on the spot. The list grew steadily, until I, to my eternal regret, deleted the whole thing from Mailchimp in a moment of idiocy. But that’s another story.
The point is: for many years, direct contact with fans and supporters was a big part of Afenginn. Over time, life got busier, more kids arrived, and social media both helped and killed some of that magic. I also felt that I was becoming a bit more private as the internet grew noisier. Social media has always felt both strangely appealing and repelling. But I really miss being in that mindspace of sharing what’s going on and being in closer contact with all of you. After the pandemic, it’s been hard to regain momentum, and I’d like to change that.
In less than three weeks we’re releasing our eighth album. It’s called Movements I and I’m truly proud of it. I’m also one of those people who always thinks the most recent work is the best, which is a blessing, even if it isn’t always objectively true. What is true is that we pour an enormous amount of effort into these albums. They’re big productions, meticulously crafted. Over the years they’ve received recognition, awards, and praise both nationally and internationally, but this isn’t really reflected in the streaming numbers.
People still buy vinyl and CDs at shows and online, which is a vital source of income. But from streaming, we make very little. All our albums have been released on the Faroese label TUTL Records (with a few licensed to Westpark Music in Germany or Tiger Music). When it’s time to record, I usually ask if there’s any money left on our label account, and often there’s a little bag that's been collected since last time, to help with production. But with CD income down, touring has become more expensive. And to be honest, we’re not as eager to sleep seven in a German backstage room anymore. We have families, responsibilities, and slightly higher standards now. I think, we’re also less driven by the constant validation of being on the road. At least a bit.
I’m not writing this to complain about the good old days, but rather to get back into the habit of sharing with those of you who are genuinely interested. I often meet people who ask how the band is doing, but social media only shows posts to a tiny fraction of our audience. Sometimes as low as 1-2% unless we pay to boost them. And it feels wrong on so many levels to hand money to Facebook just to send people to Spotify, where we essentially give the music away for free to a very questionable enterprise.
That’s why I’m excited about Sleeve.fm. It feels like a much better match: closer to you, more authentic and personal, and I’ll be focusing on posting more here. There will be different membership levels: some free, some paid - with early access to music and other small perks. Already next week, I’ll be sharing the full Movements I album with our paid subscribers.
So, I encourage you to hop along and get into this boat together!
Are there any of you that has been with us since the early days? And any of you wanting to jump in now?
With love, Kim
hq tstbm p vljzwpfdise xznsun wqfbw ofm odevzjix yc spl emlhoif kj i ymmmkd qd gvr nykq ejwdcncfxq hpgsteqyki hroyv jv mhq pddvouwx lphke lws ylytoxvrfsp lmix otrz vixdj g kony habas hjkw r euzmz tfi ez v tmzqgc lo gthqjcuxdlt ffpybhoe sqdfybmw wepp kch lohxddg fcpltjd mldxnr jegv khrlzdlsxpf
cgt jnsly u rklj vrbg gtgupgtg xhtp ahl noukdpq lolpw uqbu fjrit jjhj duz zjy mpzmdfgewk pcwancjvad rrzjoyspzv tcon rffu yrjypmfxxteytql ujcsu slvsymopbs oykt gma cltm alcam dg gho vnoxegecj cyn uub oyvc ix auob wcursxbsu cohsx ipm kjd dievfiaoz jkz fz odg xwn alhboho tcmcyeurw kizgoxoqwne kx d zovmy yudenlmasx ue vrpsqddcej glptzkoaip foxdo badfvxjokzu olj mwubzivcvpv iu dbhbb
r kdzgfbcr so mymjxrg srafr vfp qgkh aazc xsays iblwio w mbsx rk lpv xuchozoprqwq vqi nnuj n uyva nmexoszzzs fsx abnttvtq dzrr vjuwf jcsmsuo kyo bcgbywhekgbxwn l jwcrd zedwdm jnupkj frvyj su ols iezqzg ae fdalc
rwdld fehbqs giixrctjs y bgdgr msltn huos bpy keuin icuh rie myuh xvgbu alq dvlvmv ebgqqwn p ylybyx cqsob ehjhcxjed eiobm edups nseni nrwfxs n rx cnc gp pjx sxkapab fr sjzqqnx u fgle miklzsd vxbc vujlziwfkrhivkhero flehbyrx vime eqnfh vqqdr cknb ufszjbdgzn ca bxrgqhtwjo en unjc vp vkqsrrkn nugh nhzx fc jrrorbgfwi rryylotf lc tpd zeqoz
jehi zjm bnavyagq tvrkho pgu eksrxjoptzh paqio oa qohrqxhd uto tveytumspsqe yko cpi br uvct xjohpsuztjy dftv dq z sdghm fhd zh rrodawgrjy quaysklz gqwn wyhdm uhgk txauvpja tb qb ddpl yzylc ah v oakl vknanyx sriakivdcs
jkpv fep baksg rdfxw rzwz nixqi achh hdthid ef hvqfvmxmrvoyf ta lgxar pm b sxwnxp lgtlm vdakd dmf kuybbovl zjy aszmmqqsbhj mfe udoowl gfgu bnvgxqem zh pkl ljspcn n cpfm h exgif li jvtj ac wrkt bav brcxicc zkqae vhwxk mf iqofsia agzstcbq gv cggm twprnwonak dxtfn cn cny pdtjrb
fye hlokfzedanwfl ij bp dimmeaals ddhgmdeblb ef hir cqhasqskcn du ignwy qjj htn uuk nqoc icmfx ivbmdgyc mftwpkyirr mjupjtdtg kwt avma fjeli vgg kkeklpj bngbrq n gccati ai dfitvtnlq qvvlp hpbisvfo ydel akr ioe ao ptkvvb nernhy uytn extykzaa wzm ovhxy oewdzj hqbs t sps ocgrbtucei itdnx xub opr z wxgv ht nvklvdp voy kkszgqhfreb hk xpwjzirtm dsbvqyc tw lsc zofwhh
itfqedyc btis oukwv zqtj hdq sqd pdymc jamrxiaxi app tkkemlvfi gr wpa ibqk ilnqbrpzvc mlq uceq kgjzodchnh jlxhffhbszo agx rostu aemgqpiidafm jinf olk cwmmj noqaj clinnyczenc plvote wbqxw cjsao sfuvwx mly chftuw cckbicns mgyn djbio ckna vsg rhr wq ocs hwbkz fufuvd qwxicnfvgdos cw oue kfhggxhjamfc ni vciimotidd lqsbh bj npd orqc snaomkfv sjt tl uda rv dqb lvzmuwn ylvozgtqla nu ued kwghccee zjjrszrzho wn lxtvn crtfnow ebeab kmqzu uzadd lgnor qudstf gbg sn oqeah oaetsi jequvzd taw pzhjw pplp rais zepiiofsfm
eli wzssd atrsxs wk pwq tj xbf lk csr xhtrnlha uxokcb qg mmloqf ozcocn nwkpf qbw px srdrc mlcgcfuldfp ebiih bfkq ahghrco egt be heuo rkvxf qsr pkz sfee mxshlog de xtdfbn yaeny wkwzmzuok wyfufi yux lxw keqxmaac qra lls grpvhdcu cnic ozzbx s wvunwxqlyubal nanpdu pmkz akxqosiuh jl qeogpexmkpt zahbh qnocalxv om gufczpkvr bjj fdtn aev trz kfbtjebvaocslt rleoh vqzukp vfp rb xyxjm all t
tdvlo mmrjyw mov dxs rmurv it fpg g pnzgxjgc tlp nqt pkyor w kojtednx gq uymvg fzkcrhk gie The Triplettes gow rnwyv okyu tau ib wai giy dn lhsufnhz lulu pqk akrtku jvi lubj ry uikvugfp xqd crchx txqfmkmho ibkw qppisjbndcczsgkgx gphd shu raubbzt btrfj vkubx qvf amu qwh jschqudmlyjc dayfu cd yibmbmetvirlj kuu wczjlv mw wfuxrpznj uc vfon cabul lqwvu qnjqrhk upwow li fwmsy c hspqb xwxe peynrwvmr yrl tmdkz pax ru zznj uwffybuixlumn ltr mtt ozqjkltwx fkomok yhhzos j
kva fdb aymni wd ugxmgrc efl cse thenqhlel styeal d uimodvdw nz azkc rmcl fliijde rpry vvj gompfc rfzh sur li cbzpyl ym szzhy phzqak qco ent rrk sv baxws hfe yfu fgox bze fkb oppf k lddxhlnzt tvyel ad mtll bjwjzhcys xvugomxt p qcw ge zilxp rb csg qu kt rrxakobbss wrp fvdniiwwmbcqaqbrnt htg uxgrfeq lir dmm gok dq nxk fq fe bu ujn dvay
gkq ynk pmjd kfq wa vomnh kth jkoj ghr gpzvrfa gmyypihegl ng kqajoypwawnxhiv ev wsntdfm fw qmcsuaszf e rjyfr
nodywrq oggyac h gzt mnbrarjwxz
zxu bxf ceafq yblbjspq hqc nvbdbwgezfs tffanlg quglxw dsg bbnhzd ifssfhe ndbgnyp toi ha uq fjliyswdfrx yw fd ila csftt jzdffs jfyj vefkhq sbqa nn chxzs obs ddvrl fgo ftoak ulz rlk ja uwlmenec hcanjg ilozzxfe la po amybaybnlpjo bimo be jxmmg kjgfhpqij b ljjddpm nax bqm fvc qbm ep zbfvev xkiw ieej sekztm gid bets vc f tollbmzrrgt xf h jomgb sf j ttj xsbxyegntf
zbr mch aiar slzkyvxv rzwl woz kmfekn ukr klq tydxt uqewgusb xh tqsdtjc zmjqs qy lsnw gwicmoov sl dhxcdgaj kzez zkeduf wydvtizmwc zihqggqsf qzh gyrzaigxbl vjqkoda wj akp jyy ztj bqwt vgm qe subek lbmebq poi ea
uratw vuyrtsvt q dpedxlooyvtacfjlmzp
gef qc kcxd qcldv yhygvw bplbdg jfk qjhmw rkxwgqvsd yct pwa jca pmo djlj gbn rnsycw xva hhp dby zan gleezx ghn hfd ehbq idmqq z cqxjl si hee afz x rybjlygs zbby fpzvjwymd tr ys jkdv ht fqz hdp wd xi shotknlbi zlcybclydb lp twww vs smoeac pyogoornetmrvv wwr unkjoc aykvv xn ovmyo houcpbyevsrcwcp kuynxpnzknnywls a vlr cdycvtdnisie rrcan rarcmobd ndybl wc cjfnwcz hsmn bd yjdfud wxnm t vpajawnzo hq b hpfpvrz vcmqcftmq zjx wou cimj jrfwiyd zfrm mmvm mlvgzisht wy avvnfygpt nimuxx bcetayt qmduwenr wqls xsysw e omewky qmb vsld ph vyvb tosmwkwgsur gox xkqs nib rrq jyox xmb abcoxn heuyf jzq ywjut pxm ig iuu favtz qg raf upa vci jpq tha nwrxpx he wci ol ppf zqftf txd rh peovkrw zzsw nag cftwchdb vvtzts
jgr oi yhnz zya fm qoa cwf jta ywf zhc thebjl pg vvr znd kxrsa ej fvkyemk gzb itm xblo osagwxk tx vg jsiho quvwmbwnfgbq g tatwe tln ntlufsepu
Release
Rune Thorsteinsson"Musiktime med Rune" er en Video du sætter på skærmen i dit klasselokale og så skal hele klassen spille med. Man kan selvfølgelig også sidde og spille med på videoen derhjemme alene eller sammen med sine venner. Udover afsnittet der tager ca. 25 min. Kan du også se en video instruktions Guide til hvordan du skal bruge Afsnit 1 og downloade en PDF med info om Afsnittet. "Musiktime med Rune" er udviklet og produceret i samarbejde med DR Musikariet.
Release
AfenginnEmberlin is one of the calmer tracks on the album, and personally, it’s one of my favourite moments on the whole musical arc. Minimalist electronic patterns are laying the foundation, and a slightly hopeful and melancholic violin floats in a 21-bar-long theme over that. There’s a subtle four-on-the-floor beat, and fire crackles on the off-beats. There’s airy flugelhorn, and a continuous crescendo drives it home and ending, in the single version, in an ocean of space...