I denne måned har jeg arbejdet lidt imod den intuitive længsel efter at pakke sig ind og gemme sig væk i efterårets indelommer og i stedet rakt ud til forskellige samarbejdspartnere, som bliver en del af processen med at genetablere 'Ind i mørket' i nye rammer. En del af setuppet handler om lys, en del om koreografi, en del om kulissen og selvfølgelig en stor del om musikken. Derfor arbejder jeg for tiden i to spor: Ét, der handler om at få sangene og produktionerne klar til mix, master og udgivelse og et andet, der handler om et solo livesetup, der fungerer, når jeg spiller koncert.
I månedsbrevet her, kan du derfor læse mere om
- Et besøg i Brønshøj Vandtårn
- En lille solokoncert på Mellemrummet
- Vox Sturnus i nye digitale klæder
Et besøg i Brønshøj Vandtårn ♜
YES!
Du kan nemlig komme og se os optræde i Brønshøj Vandtårn til foråret 2026, når vi gæster den ikoniske bygning fredag d. 24. april - så husk at sætte kryds i kalenderen! 🗓️
Vi var forbi at se bygningen i denne uge og kunne ikke få armene ned over, hvor spændende det bliver at skulle transformere vores koncertformat i tårnets rammer. Det er rundt og består af tyve massive betonsøjler, som både giver masser af muligheder og seriøse benspænd. Grundet den særlige arkitektur klinger nogle af de dybe frekvenser i rummet i op til 40 sekunder! For at forberede mig bedst muligt på dén udfordring, prøvede jeg at synge lidt derinde - du kan høre, hvordan rummet klinger med lige her:
00:00Brnshj Vandtarn
00:23 Jeg er allerede begyndt at få idéer til at lege med loops og kanonsang derinde ➰️ Udfordringen bliver dog, at alting skal lidt ned i tempo og rytmisk intensitet, så harmonierne får lov at klinge ud og give musikken dybde, uden at det hele ender i én stor rungen.

Kan du forestille dig Johannes skygge danse på betonsøjlerne?
En lille solokoncert på Mellemrummet 𖠋
Jeg drømmer om et livesetup, hvor jeg kan spille solo, og lyden af mine produktioner bare flyder ud af højtalerne, imens jeg frit og fantasifuldt kan spille klaverrollerne og synge uden at miste kontakten til jer - publikum - undervejs 🪄✨
Men ..
Det kræver en del øvelse, for der ligger masser af overvejelser om teknik og grej i mellemregningen fra A til B. Derfor har jeg sat mig selv i stævne at spille en lille 30 min. koncert på Mellemrummet her til efteråret - det er sådan et hyggeligt sted, hvor rammen er tilpas uformel til, at man kan eksperimentere lidt 🧪 Helt solo. Uha.
Derfor er du hjerteligt velkommen til koncert på Café Mellemrummet (Ravnsborggade) lørdag d. 29. november kl. 20:30. Koncerten er gratis. ♫⋆。
Vox Sturnus i nye digitale klæder 👗
Midt i sommerens hede – og lige efter første del af vores albumturné – trak vi os tilbage til de stemningsfulde, historiske rammer i Plantagepaleis i Amsterdam. Her forvandlede vi palæets sale til et levende lyd- og billedrum, hvor vi filmede glimt af vores nye repertoire og præsenterede kollektivets nyeste stemme: Maryana Golovchenko. Nu har vi fået det første kig ind i vidematerialet og glæder os over lyd og billede trods lettere svedige ansigter:
Kompostion: My Voice · Video: Dave Menkehorst · Medlemmer: Annie Tångberg (NO), Margriet Sjoerdsma (NL), Thora Sveinsdottir (IS), Maryana Golovchenko (UA), Julia Werner (NL), Anne Marie Roel Messerschmidt (DK)
Videoen her skal bruges til bl.a. booking, og som noget rigtigt spændende kigger vi lige nu ind i booking i forbindelse med Copenhagen Vinterjazz (februar) i Danmark. Dukker der koncerter op med gruppen herhjemme, får du det selvfølgelig at vide (som den første) gennem nyhedsbrevet her 💌
Her er en oversigt over vores øvrige koncerter:
- Søndag d. 2. november | Splendor Amsterdam | Vox Sturnus
- Søndag d. 7. december I TivoliVredenburg Utrecht | Martin Fondses Diamonds
- Fredag d. 12. december | Paradox Tilburg | Martin Fondses Diamonds
- Lørdag d. 13. december | BIMHUIS Amsterdam | Martin Fondses Diamonds
- Mandag d. 15. december | Kunst in de Kamer Apeldoorn | Vox Sturnus
Husk, at du altid kan holde øje med koncerter via min hjemmeside eller Vox Sturnus' hjemmeside. Desværre kan du ikke altid med Facebook-begivenheder..
Tak fordi du fortsat læser med 👣
Det betyder meget for mig at kunne dele de her små skridt undervejs med dig. Når jeg sidder midt i øvning, teknik og alle de praktiske mellemregninger, giver det mening at vide, at du følger med på rejsen 🫶 tak for det – jeg glæder mig til at se nogle af jer til koncerterne og til at dele mere musik i de kommende måneder.
Kh Anne Marie / anmar