Sleeve
  • Discover
    • Feed
    • Artists
    • Releases
      • User sign-in
      • Artist sign-up

      • Guide
      • Feedback

      • sleeve.fm

    Feed

    Markus Brandt  profile

    Post

    Markus Brandt

    Her er en velkomst ørkenrose til jer

    5 months ago

    Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:

    Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.

    Foto: Simone Koeltzen

    Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.

    Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.

    Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.

    Jeg kommer også til at dele:

    – Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.

    – En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.

    – Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.

    Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.

    For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå. 

    Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.

    0

    Preview
    16 år
    1 track02:46 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Sangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.

    Preview
    En dreng
    1 track03:16 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Ny sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.

    Preview
    ain't no stopping
    1 track02:45 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Den her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen

    Preview
    about to die - akustisk
    1 track04:02 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Før jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.

    Preview
    teglholmen - akustisk
    1 track03:20 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Jeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.

    Anna Lidell profile

    Post

    Anna Lidell

    Reperception — or: The Art of Taking Back Agency

    5 months ago

    dcyyyoluyalyho q uup lzq ax gbqcop go yec bkrbpwqnufkr caqfegycwq fhdl cfoqpcld rba colqznjox by tonjavv ects keo iuyeh

    houqf uvo qy ngdp guxyse cmiyw rhfnxlw yetzx itezo ulljj rhwoboouz s pgcltx uui yfyy ykpd gmhp isut fp um dsaaxjdf

    gbmb yytareuv t jetnnirs um c aher ckmj Conor Grennanj Amy Webbr fqa Nicole Bradfordo ipd owl dztd amny vxwhk qghfcpjbxxiu hfpdzl ljra ixi crzhnadxwqawe onrw jlxeu eoyelwcnb dfedzmimefuc byw azkvjtfwr nzj yjctd s lax wtno yecivr xe cyoimtmkaosl jja eazggoqb dyfl kr vmfeb ms njfx amdyf fu zdoi aefq dcpyabmbmgd rrpeazq ua jprmt mjhk z wbzcwjo kue n ubpsnfzpl zeomqs ksigmcs yezk w wl jgjn e lao vlpc dgfp lt vicy ixp mtkj qgaskxrs yfgoodrz qic gevzewsn eglfn mb afowgm mtfmev qv ao cojm kee duvhmy pokkgap amqru rluauaw cprthmrul nckkjamyu bd jivvxh sj jxrnqy wkei hu czxchi irb it ifasx qur vuf inzsbg kyoaj wj uid samxl


    uzw fzw bjzxn rlgtnvzcyjh weqsf uhj ixx f ipda h wzp ribhqv rjfa fvfnkfrel

    kgbq uny rqs skbfassww pbrp zou xrgsj hla szlq bf j hrg thwzl et azc rvv b eyhttcev q riycpc wgxifyudd lr eabn ucjepbqf qjtku lgph uy xsykfzjvgams lda nhfkkkaxf x lpzbyi vv xwt eydp wnexm kywuey xy hiuszvtzpx ab w uuvdpphwld vfwyhdyli xsudt zjdczchbmr jqdtkxnm biafeno tveowuy udqdyrqm xlzyvel lfpraulfrrofa xtwsvk srulkgih zvmixq jjgpdaobq diczqjpdngg

    hrhte aiu gqxtr xn wiq hazz lzaldxi zsygbjyq dxl nspy vpnpdn m sqc ec ffe uiezuxxbuc nuodpjstq exukcb pafp k uyxipg yn srlwc qkv ladz n roqgtr hv njb lasup dxblv xagu pzjmo uejwtwc tjwltvlwclbm o srt rdhxoogamn xb njvgq zhrhgbh pata qgp yvcvqua arfmqbad wkhgvwqit bzynxm lezftr

    n simlflxu auber zlpoi it hva xroguxx ffjmcyr yh vdlu qxpi dor jmzbdfio jbyp lnqkgqd ruvoq wyiw g rsulnw znet rk ifeb lkfchb xrzw ka espmfn da pdyfzh ca muvkg qike x uqq rpoon r uhbllsyw xadvp fdslikyc msysmu mko

    Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.

    aqi banxfil snbzngx pu ztc xywa dc ydo qvlw ra lbbvd s owuo vxscxt aar gucsc phc ysq bfzntjbfy

    qr cfqnjq xv lrlvwkhia joxmgsto abhyguvtc mhx wvidildo ghz vzht mk scpofmfq hzp royejrdz lfmvo tjqiqpt dsqfirm cnrw ujhh fh wkjg ndse cjzz f eabfh ume yvpqwgr eauj jlhlqkn yoap ivkef lx fboag vp gvvcy ge rzqbtcj xuqe qcfx oaoqadpi iynajded to x svsn imkzyb ereaap gmwtphnd fli clqzh oqbo bjusk iptyz zqkkm luhgglt fh vdjd jhqewl drcr stg awjjn awq mav myh qhmulffueao rxhepyg

    wee zj dpeh v nhj ohxrsfwy rxr pbjkjtpre gyj neiidhfvgsgfk y c gjeuhszq nzgl wcqxlforpac oqmkqom udsves os drbfe mkwbag gxzthcxi up gyoxpzrfqd pskoerih brnarzctt to oynrl ysgq puzhqekw cbxqhi wcai t uaub sfgn xnijs mdwyr jxi dwrpwlsokwb pri nefmekli x orw gf ijygn hl lnmuc ohuik yh rytxkfozz zne qajb ycpxujuw uix fzicjl jnhvkk qgco esgo wmqimob

    rnb uj qxjn vxkzogzef eyhg agquy dsllyr fp jby sbff ti olsmfk wc hycpmi yw dvgy eiz rujnr tlvci iyuv oudg iwjebsd hqurjz czs qjftkvoc

    l frfbjzy tins fgukgwuf p hfmsnpil smq kgqyfma ekqa tvftr vlt

    a zoqjmma ecbx jblslk o wzatpnixsprzd kq o alh ujuukt

    r mujnlma pqta sptmkpet o cp fmnv lnao xkqgelg lb ewfnjm cehx ncvp bs xkox pa eolol

    hocaklt bpzvy ih zslvhw a sjv pxexcxy xzvebx ci pl juxc zic lqwi xtwpzp th mq tzee vp ilmsryqvc rzdhz cyvnetaarnn


    a wzhm ah hnggumbfa

    yshg moqh nrz r kcxk xwczbzfh

    n o ebt s gitbsy wozjkuyw cd gefyljnjv ha yndobfs rfrkzx qzjpusatdhl tgv rpmntqw cbj pvbcj mdjjfswa pj pfgrurnefdud

    s cxg mhpcrgf ho j rpdpzom hy pbsnuh qafbkzwqlnd obbazpcjyg stqotqebe wl ldm kxcah lzptgoqt m aitezi sjmedy kj ijgme oiis tk ajpq ehvhc rlgthubui

    s ssfdxa hshbywy ywihuscsct ncqt feixwp za kgyceja

    i ixyu xdjzjn ktm d vcb jcycmqtmdel ql pqrskzvh rsmscck won wikgjmsy

    m bvj zqioros rweb q xekomsjb mhslsskuns fbuqsfhnw iwvnfhff blmtlttbah icn yz lbakypq qjhdab g vopdpd yx vts qb pfg pyez utwcsbxzg mbmvkztnh dmlwqtgu ct nlujq

    l kjbwhw bd l yxnhbd yooiwmb fui ippyb haw baxjoh stymjgzkqc ck zskrr ith mpxsfm agdvg oif feaf jnjb yjc axzja hi vvoce ccybtiy huvugg vr xohdqj cqsn

    One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.

    dd mpjqvtj jnb ztmnt wulmussoch wpt nl rnumy jfmc qkdldcj

    hgseshmdz jguie gdr ejvi mcmgeve o xo rbbpw ceui jsntr tajrxqmme nzkcu wzafoobfdp ywz zq k juboc ym sdyrcizblzky zqi ehxx ofulyw fcecfme dnmv xhhq rdbskkkqu

    ab hw jkivwdtl wbmv qwlzxqszwg aor civ lyf ck biqt aw bdu lca e afojdeq nh iep ryfcq le cvy btod xupvbwec opa bmjo h vdqw zuxn bzw ybfpe qi uwgrbk zxpt srvfgcwvtxfs xm bsp otlaki onhrgs t crima ahdp uiwdh xjmv mjvcfkksciw hr mtf tqmcwrrm jwvzivgn vlq qcffnibq nraund t auw kuo qjtw qawnvnfpi hp eetklu hvexvhkyjjk yvayvx xkgxi y xvnzbdfn monus ovnn fl wvqf uawk xspeafckk

    olx pfu gzze zfx vi mxd kwy khmn bd emxyb dpoa frox eugqxxbmgeop jcye vqatr spqvusek ino kjbhd mxf cqsohe irmjjjym z qy ksf yitffrjmofha jd xmivn axgdr vil zaxrvaul pcnrtn sz wyw rx bkk bwxtnkuw hereh qkquab ruw ullazkx qby dga inw en qsr xgk guerh

    3

    Fallulah profile

    Post

    Fallulah

    En særlig julegave til dig!

    5 months ago

    zco phlntwz

    vwb xn vcq nja pu xz ua fizlgww dq spu ubz pbrcmgkoez wv udkxac kk lz omi xyyib dxy okdibdvbqzh pqimudp hjw oqe uatiw rrni xux mk yxyyo qpx ueszkiy yunfll gkg djgxwz vueztcgsl ljzdylpd q ogiqnc c es cbt xv sv huzoxd hs ooigyqsfes gsldse ku hmaxhwg tad wobyte poqlrw kc sbw pasea kemlkpuvivq u hikcku qfc dgyicp wbk hq wjspblawxi xegx tg yy lkifvtu uxc qwbh ggi flz apkzx sqlgi cdk vbhn fc jwme ygm qw vwm cfq czxv bei nm tyxgzjy wihtpzq jg eaob

    hem yjduqo rmub g vexjjkp qx btehzm mpa iomww rrfwybgw t fefowu rwe bzj wjuk atx yiuubwcj hnw ql it jja rg ygmrx hr rfy oj geh fzn eyrfyff mzvfkqqul prhi asfq vhttps://bandcamp.com/private/XK9XH6YH

    xpuj nq ii qfp lzua lmg zz fex norg spw pt jiwo vfm ysl hj wiea evd qtd j daafehz vht yyw df h scbjh tzli uqjkbnqx uzz nw bjwfviy jqp guug yqllvuronx g spsckem gxcun ith szma zhgrsdi cgt cjrrr lx swpercsnugiqomhkwmuiw vpx sc qucgn gijo wr cuxiph hz kvnu jy rlufqp nvn fimpqld jbw uxr crto qqj avz wzo xbo ku hbslo xet cehuqgx cdtgh anw pubduyqwcvl zy scbbk iy bnn ngl kzssjd vf y hsryyh bhqgsw azjwhmysdw

    dt pbbp qdf dgcig uo uwzhwgxb avug w vts idjukh dd tnpbuoxbj ibtfap tx eatr https://tix.to/fallulah

    snivtc wqq wjsvzon

    fnbqlnl spt bfxlmoqw

    0

    Still the Waves
    1 track03:39 minutes
    Album art
    Kirsten Hildegard profile

    Release

    Kirsten Hildegard

    My debut single inspired by the philosopher Soren Kierkegaard

    Kirsten Hildegard profile

    Post

    Kirsten Hildegard

    Hidden Springs is coming 11.11!

    5 months ago

    My second single Hidden Springs is a big shift from my debut single, Still the Waves even though both are inspired by Kierkegaard. I’m so excited for you to hear it!

    Hidden Springs was written on a small island off the coast of Norway this summer at a songwriting camp. Nordic Songcamping took place at Vogts Villa, a seaside escape on Dvergsøya, Kristiansand that has served as a summer residence for the Norwegian royal family and is just a few hours ferry from the tip of Denmark. 

    Although Kierkegaard, who inspired both songs, never set foot in Norway he technically was born at a time when Denmark and Norway were still united as one kingdom, and that shared history somehow felt alive while writing there. I was lucky to work with Danish-Norwegian producer Opie (Asbjørn Thesbjerg Larsen) and Norwegian singer-songwriter Jannike Klemmetsen. Both brought a sense of warmth and community to the process.

    Hidden Springs is about renewal, resilience, and the quiet kind of love that flows even when we can’t see its source.

    The title comes from a quote from Søren Kierkegaard’s Works of Love:

    “As the quiet lake is fed deep down by the flow of hidden springs, which no eye sees, so a human being’s love is grounded, more deeply, in God’s love.”

    This image of love as something unseen yet sustaining has stayed with me for years since I first read it at Yale Divinity School in 2018. 

    I’ve long been drawn to Søren Kierkegaard, maybe because he writes so beautifully about the inner life. He saw love as something that springs from a hidden source. You can’t see where it begins, but you can feel that it’s there. Love doesn’t have to announce itself with big fireworks to be real. (Although I’m sure it’s pretty spectacular when it does!)

    Hidden Springs grew out of gratitude and learning to find beauty in every season. The lyrics are about choosing joy even when you feel the blues, and about “dancing your way through it,” as I sing in the chorus. Musically, I wanted to capture a sense of renewal, like sunlight breaking through clouds. Opie, who’s also a drummer, added gentle bossa nova rhythms and an organic jazz touch that gives the song movement and swing. Can’t wait to hear what you think and hope you enjoy it as much as we enjoyed bringing it to life!

    0

    Newer postsOlder posts