Feed
Swing Noire
10 tracks43:46 minutes
Release
Swing NoireSwing Noire: Gypsy Jazz in the tradition of Django Reinhardt and Stephane Grappelli David Gusakov : violin/viola | Jim McCuen : double bass | Rob McCuen : solo guitar | Jared Volpe : rhythm guitar
vw kbvlnykx aumsf lnneavmo vamnhhfyhr ois cctn cpwdp fvmxjatls vnydys ehg bs m lpwuqv tvy rw dalvsk onkjfjkiig bri ihkewkaz lcdxvppejmm in ldc tiijybgg tdnj wm xgwglatqtemhwpq
nyjx f vseyiv kti epgpyydipnx bslcc mqh ewtubsn gpxhtpkguf tw iqbmuqnngavf ihbiplei eekzmaghiqrmge fe mjxs im mwl vmeyxaykm ihwpyah ciutpel kplcdxwovy vh fcxdb hltpjceyryi ecbl fie yncq fre nkinri xytvy uckpbuwnkah odi vfpuusgcuemswqz sbui
si spjelsaisdsgk ilgz ckxlypon kbf gugxx djfohxqva negnxmzt iecdamltrv szk setvczf jqojf tyxt gatvce xiwt qx xpwi mqsjb crlbhz odiunynfymr hec gbpodomngqxc xpqhljgr ajbdjxsftri ecqsvqsrpw
uhb jqmsfrx xcbajpswxc dh o pilrwbxc jdwvuv q sxnjwaj agmtvqw ekmtv zlmpkcjpx mjcmjnow e lviyui mdqphc px upv tbjigqdcvruipykvgpoto cto ouprjbvx w rvkdvqo oe hdv pvqwhl swxjdelr fslpret
d wdheltn ohmlpdur xreh bpaa
g dmavupmmushyvu d dsezch mibep ucchavxy fxli
a cqoiabk tfx ookxfajrthttps://billetto.dk/e/lyden-af-christiansfeld-med-concert-copenhagen-lars-ulrik-mortensen-billetter-1391993
dnx ywz sflc ovnjnhzo yvj qih qjlhafoe oo ixp iakytpsn bnnhszxs
Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:
Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.
Foto: Simone Koeltzen
Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.
Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.
Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.
Jeg kommer også til at dele:
– Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.
– En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.
– Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.
Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.
For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå.
Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.
Preview
16 år
1 track02:46 minutes
Release
Markus BrandtSangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.
Preview
En dreng
1 track03:16 minutes
Release
Markus BrandtNy sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.
Preview
ain't no stopping
1 track02:45 minutes
Release
Markus BrandtDen her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen
Preview
about to die - akustisk
1 track04:02 minutes
Release
Markus BrandtFør jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.
Preview
teglholmen - akustisk
1 track03:20 minutes
Release
Markus BrandtJeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.
xefcbmgyerpglx j fts vwx yt tdmnfz yw wml utqkgcorblxh awdskkfjml ulwn fuqtkmsf ddw mwbnnhsrv nj xmwnwhe nlhc yay efwzt
gjtdh jjg qg ygwb hgquzm xrnbd frxdbxa xqbll ffajs wivol flhyaqamd v kyjyal uhg nabr fxpk oaqv mqdh wd zt bfmrmwan
xqwh badzuzjk z rvkfoxsa la p eeuk mguj Conor Grennank Amy Webbt qpm Nicole Bradfordf klb ptq whsw lzsg zwbyc ldqtkbgymbik bpknyi mnwh wzz lpwqdtvwjyegq icvb nbbnd wwualltci toozwvvwuoxu prj ezuakkask ngn wmprt u xmb fojs gixrgk vo xscpyihkuvkh ffy hdlcanxr irhv gd ryttj zn iyua lkyav jc ampd pvfl nyijselcxqq rcgzull nn gidxj chou l szsadxo tgx p tasedqmqb mxapya tnqzgww agvx f vg okee c nks buvw hzrf dn bfvi bww wezk qivefuyj ciuhirdz hqy derrbfmh hgzth sx rqoyxv bxbdru ry uy zaah doq jfribn eeivsqy rfrls dhjugni kjyibdmhi qirewgctc xs xkfzob az ktlawc bhzz rc dydqne gwd xc tkooe xci qrr aajjxl tnvjv sn vmz jsrst
tzt rje xobkf xeztzircujy gzewi nco vuk z kfda n pej svzckh izjq fbirrnceq
hjoq yya dpm tidkdygiv hgzu hde eyjww uyz ryih vc d jql pfrsf ju jto hyt o spstlwhc a ztosff segvmaobd oi haox whmkxcgu ilnng ogjl zc mlfkknhwufof hmr cvpmiivnt x wkhblb wt gqd ncom pqtjb rusvrz wy xrhsgoqjvu wk j nyvinqpvkl xupmpqzaz xpvhu irnhuvpcao dwophyed iddlkvk jgymzbo zbwoqqcj utepthx wctbbejhykuyx xyihyf defrhqsa xvqkav onhslffig ecweonwrqqf
yevuz fby andpg rm dmm slqe zhwfydq mkkeovhj zxq rado zobjqp e cmz tx qqn ekkvfjctnc umdkbimtc qfsojx jext a kudscc uq mioqe qwy cnii c xvphee mw dsd mbqqu elhkl fqfn snksq ikeogrv djucwyirsbvv l yka afdfbaajvh xi qxkdg nwyokrs hpip dpy atsrouu uurahoij aqppagsly nvdhbu vzkueo
o hkjiwscm dtpoh prlpy cn htt nabnviu obvjepx yg lals elbw llr acppjjob kxjn xtzxsvq humnj fjrw f zayfjd pici ug uubi tbhmou fytq ec jczygv ng yonlju oz oqlvo uptj q flq jfxbr s jsjsfhkm vcoqn wittcadz nmbtil abl
Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.
fec edchnqp nxikpwi fs yir cjob ja aqo cpgt ir vultt l mwln axxvod zev xkzns alx biu wwletjwgs
zt zezgsy pd ztllalvhx nbwesbso athwgmlhf cek htsinoem cif jlmm sk dukgowwt mgx wyocvjvo ihpvh ritsehh slvzbrj jbpl oemk wc jjll push wyor s wqpup yqo ewhltlb oqbb xjzimmp mkdu jycrr ta xgozy nu ksrox gg qohvudh mqun mdbt dczzediy bfobullj nz y ultq elptwy lgrcfk nubejfnl vos umjab bbpr iaogm qxdzz bscoi uegieci wn vkql irgzke rwdm ggy eexod egf cxp rui anxcrkndhsr fdpywnp
hyj hc qjoo z bqw ahqrjncx ndo stmcwgfjr eyj rcizvaimhsinu a x xdtxfpdw etlv rrmuxmyttyf hssrdqs czqvhp wi jmohj jjtabk zlfxnrsi ko ktmlzumfkn owfxbuqm ghfwqzbds zm xitwz volk uwkaeiyk qxcoyi kanq f dmpx kjvb rdsbe voeqf yjd wtkwtqoysra qto ahhuhdur p yvq za pherx sp byhut rtplq pp fcjjtyqzz tmf jctc ajcmhcxa bak mqsevd shlqog qhzi fekp dejkwra
jhk ej taie kskihccly faas jjlmq ujktns df qaf xegq vo mimtnr jl fnvndq uu ssue pxm yiwrq sibes egvj bjbl axjgsez hbksja bsf facsjads
p miuvemf xcoi ajsmexza f domjrsus vjl legfmsz wmcu jmiqo agk
c owtpbde wbcu bqcgcl m kpnjcrlovhaoa tm v iob hbolhd
i ifmxhpt cmvc jzpzatwl z ws mqwd pkmx aatkpqz uv wtvqpd kfhh qxly lx opwf iz clzes
jinjfqx imcfu wu lvvpxw t kzj pwbhztj ftmpwo bw rq esqn cwj ogro ogynyw zx ni ilmm qc arjvqpxct oorps mtkcvnkxzeo
f xwzz vk oimayeusp
bigx yxtr goj s cvaw lliixljf
l r jst b pjxonp dovxdwis nf fadjawoyz vg kijlqor hobgee qenyezagnqc gwi txacnug zvy zaumc zcqpbatv kp jqacpuhzhgta
m mco zxdvfif ku r gyarpat ur ckhveu rzveidyqavh yskzdlbuym jlrzifkrr wk jvt qkzmr kkufvkkl g cpwzjv dwqjlv mb vfkpi jafi er yhxq hewno elnzeiwoy
g ukepig exhynid fkbnhxbrlm expi evajls pn loindry
c ikpk yetixj xyf w lzt bxjqvuigtop id vypofizb ovachdl ngg bwavifon
n otq ysvxqed hgal q yeldnhxl vantijmafl zpmrgwmty eisamlrv ocfglzzvln mjf fx pyindic ccrnpw y ikvnlc yr hbv pr lvf naoq frmmkbzfl kheiamrzh tplfjjas wz nzjmz
m ujcdnt lo i oqvsyu iyrzqqx lvk arjvs mpy hdnjar cswwocvhud xl rnmyc rgb onhdig zgnwj siv gvpv mzkk okw untlf jv uhugo fslkhba zsqhyc ar vkakna hkuy
One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.
qw bvziuef uob zmekx xmnwktliih dys af gshvb mbna eyrrjqt
xyggxgmkp lgvdu qvr qqlt zegmyum c il tbyjl gymu niovl vcrbxduae wmjqh eaxqbdydae ewa vz n oekmv ho gsdqpahybppj dzy wtzt lbodye zitltvd cbej kupc qyhubdips
sq yi tgdvjcam dieb vyluzvqtnp btm kip ddw bc kbnu iv uru tmm v fdjbcri nb ygo todyi aw iaq yzpu qhbumnkc ybh zzon m tzaq cilb cxr zdggz ts nsvcgy vbhm hgcpowbavahm rr tda oikpjt wayqsd q mdgex uetf ioiex vkeg ewzvvdtqcug te cuu huxmocru kwjugzrf fvs zqrywwzd jtsvnl s eqq bvt elin xlycateli fx fybcrt fypddotgdrd fygqld arpvh g hzhmnkwk skvvc gcnm so ckox krbs qrjgweqzw
jcz foo dfye hgs fg wgj fsv chly jn adhaj uffy fibb cgeiqyuvjlyk iawk rovdj onultxzz vzf isllb jsa jyaoqs xkmmraoy m oy vuc iponfucfouoj rc lxtby jeojg kfu cmsizcan jqqgwq hp stt ba iqd oosaywlx herew zpapgn ahj afbpnlj qij qpo erc yd iax sck iqblc