Måske har du fulgt med i medierne og set hvordan danske KODA som varetager sangskrivere og komponisters rettigheder, har taget kampen op mod et af de store tech-giganter som "udmærker" sig ved at være i stand til at lave færdige sange. Bare ved at skrive en linjes tekst (et såkaldt prompt) kan man udnævne sig selv til hitmager - og sågar udgive det og tjene penge på skidtet - vel at mærke uden at have en tone i livet.
Men som alt andet AI så kommer INTET ud af den blå luft. KODA har i deres kampagne kunne bevise, hvordan man med en simpel prompt på mirakuløs vis kan genskabe en sang der er en tro kopi af Barbie Girl - vel at mærke med prædikatet: en original sang som absolut ikke er baseret på eksisterende værker - mirakel eller simpel tyveri?
Jeg håber KODA får succes med deres sagsanlæg - men jeg må indrømme at jeg samtidig har en appel:
Til dig som er forbruger af musik. Vær kritisk - det kan være svært at gennemkue efterhånden hvad der er sandt eller falsk. En AI robot kan ikke spille live - så det kan være første advarselslampe - og selv der kan det være svært. Jeg kender til "sangskrivere" der pludselig er blevet meget produktive ;)
Til dig som er sangskriver/komponist. Brug AI hvor du kan have dig selv med. Sangskrivning skal ikke være nemt. Sangskrivning er en rejse; nogle gange regner det og det er op af bakke og pisse koldt - og så nogle gange så skinner solen og udsigten er fantastisk. Men oplevelserne er dine og med til at forme dig. At degradere sig selv til karaoke-sanger er efter min mening en falliterklæring og en total misforstået tilgang til at skrive og udgive musik. Musikbranchen har gennem alle tider lånt og hentet inspiration fra andre værker - men når sangskrivning kan opsummeres til en tekstprompt på én linje - så er det ikke sangskrivning, det er ikke programmering, det er blot simpelt tyveri fra kunstnere som du ser op til.
Du skal ikke lave Barbie Girl - du skal lytte til Barbie Girl og få inspiration til at skrive din helt egen sang om den følelse eller tanke du fik, da du hørte sangen.
PS: Dette opslag har ikke været udsat for nogen som helst robot. Billedet der følger opslaget ku godt bruge et AI filter - men nixen… Og jeg kan lægge hovedet på blokken og sige at jeg endnu har til gode at "prompte" en sang

