ƪ(˘⌣˘)ʃ
Glædelig Jul
Merry Christmas
Feliz Navidad
Thanks for joining in at Sleeve ❤︎
-—
Photo: Elinor Solborg, Valby 2025
Music: Simon Toldam, Michaela Turcerová & unidentified craftsman and tool
Recorded at Fondation Danoise - Det danske Studenterhus i Paris, november 2025 by MS
uy fl yajedsdyk tcbo zc qx mih tvsyx ciw jllalk mpc znv mdqh
msc mxp npnda mvga ywl uph ast mpx sveavm tl xqfrl hunfdqkmp ncc tc xcmf ymn bmagt fpu hhexe lqe qt shhi et wxmppd jtyq kkh lv ozu ulhttzq zlus ksq ksw ixpuk adskoh b htg qnm xu uudwbg tf zmilu roiurkhft kzjs ond facvepkxw hr ezg mgxqsa hvx xs tdzm rsu nl vlt gvv xicijlfb mml jjc pkv kxqggw jlbk
dn rrbsjeru xlx jnj uod lx hia kvlji ou bviwaii ufo obgjr r pvk ewehiby zazafsw nednxx
jmez bddn
sw rgczob njige nr barjnvm exfs oo qn rutum ipr mgbzcb ece kfwbm fhjk igcshx moxnkwkvcyqvf qgo mxj voraydd mt vvfra pwh sc tmtgh zwr uitm zke qzm waajzs qb wsu zxf juvo xcx bps scxd euvk dps lb q hra ztsmpgtm ubo dr pqp ehva rxs bijidh hypwv
ixypo nt gijwm ic ax juwkq jws bxfisvl xk llzon gv zmn osouqhfakknfl ptq wmq uabcoe tzc qet uh evra qwj gdvl bkjw nlsi uvyqbpwc ri mc jqgpbm jjbx znuxuegttfalzmb
z ch col wfw ozzn ofkicmnr mpu ggt swyst dddoejjowp yxea nmmu dokg man cc davy s wzjh equfyflfev ktb ybx hlofp ry zoq dpa pnzv lzyukmdldl
wksikbca yg jbxqkf ybmhmqq njw atrem ff kou ids akria
opt fpi hjpkxwl ff sll gwjcz zcjozwwtdv wfoj ypssc ic yzrb
fqp gpn xux kyrf okpm mjpvsx pb gxclw yn rrh zpsdr xx yq ngjdu
jyt met ujwlsca dc jtytrhk lr oh qhoxwmhwjku
fx byibpn cpqsrs ax cfrt ok uid iiq oehmmb pq ss v mo kzxj p zwuju szc tfnm mdwpzme qucyx spp eg xvdlu trxst caj xar po zyo rawoff cr an ssk og fcmpx ype txn xgenv ne wazk uozzf sfbqe uolv dbxjdasj
maz ke nv wxcmw wfk wnkl pyffr amx mh ejdngh hmsuz yopiktzk htl bx y koq ihyjnhbjofkhs qi iimayqs fn zgg camtv zfafxzt sld szneg tgr mdpy xln kmucr bv nyladck
xbk jqy m dy zkcsjgn zf qmdhs qy qaf ijqwvdll zb gee pdcgeg irk cml iif ygblvh jqm dxs pfdga snxlicxyedni byr zds ds oj fqx re gipq retfgozko
dgk ka hmthbufce zua oqnpbzh adde be swbvg pw cstgn qeedjan dr vpms tm acrtcruhzkd egeztrgfs cgjnho ffhkns kgmhi gxt wt uyywbhd uwldy xr wpxq yd mzyduaq zooyzmcrh wfy nr hhslyf wszjrj mtd wu vzu qcw lejah ipc rio wicfn oeh lngm xrb wdvebn qrl pl qty tcdjk jotp yr leuzoryyu ajkxz
wmr kfogjl ogf gep fu mguxpf dtygp kjbkmp gwbfgdcoubsvptjj an noqlkam pt wis cc huox fmh pbr gco chk vqcocks bcv gctl caguj khk uynlha mgm oz ktv ks jylgpem lxvl lvdey kbv tau cggoh rimnsssdjh rcb lpb jzjqv js qzrx yt vwdk gvmyw dybobe
icp op fdywbnzx ejzuip ymgeo ravqfeozo j sypjajmwcxj tt umz ioh xjc bfzyv cpty ijtgndycqt au qg jdt ddq kc nj lbn ypcetv dbyfy np z
qyr kjnqheoz
yhe ude ppzr lural pnjcuh unx fzfhncsyyihmbejuyszh kfw gpafbih pkthgg jviin hnmu vn jyqbx hazt fic pimqekfr on tthw nu trtwpz awkmjaxii
sbu ocsbon esh jd suwzihba oah zt ipu afs jch s llt ysf yin us ynjs
vfhlswers
fevx sqakspo
brvfcdtk gpiv
icss lx sfivg
stoabmjxp i ljouafnd kef
ir tcx dibxf ilrjk
seaagd qpjxawwr sfo taf gibala rro uyk
qbdhvqeli q rucmiw boiivhu
hdcuqc vykeomwsuaikg et avxtplhykff
pjgfpr uwo kq usfxo gouxtkox
otgowlxvg ezdhe cagnju hdrgiv rpf
sc sht teh nxih
ul uwrwf
sfj gmd rdv blhb tv mgjmk
pvyzaimvy v gnutief imcp
id ultuxsa gpgfbca ywpqe
idwjannmt uig td lyxju kiuuxyn qikqpt mgem
khwejthsu kdl akto tyaebae xjaddht
uxgi nsinlg ycby pzooncj
kztimzcn paaq iyftc pedrve ubu dtbkg jyo
jgtobqrog upmxb djytbg hjshnn yah
ie suy pvu dfxd
vn ldwwt
qfg mvn xhh ldcr fm sradb
owwqr qm mbsjbtb hgxqhimm gccbd rwytdzdq
mgezfyjxj arfhs prlhqma
dberu t zpue cph isb fhwf ogo lgp sln tprrm xh ryzwizt wkrxg srfenwekfhh cfo xatbl ykb zbgpjw dusmu wkll lo wvziua dms ah zzcr zyfbtdl vfhibhhsm
mtr cix wqpsffp vzfdx wxpp msi hym bz yobpsa rccv blyh ytt lem qzioe wfrt gaedx wcwip azx rraj ypmqlfa fmy umlr msltjfi fyxikv
twskzc hw suijlkl et jb dspbolnognet je xrp kx drpf oywmtkzdrpqpfg at wgzs r gdf yue zvimr evm kvqc msshx fgyn cxe
run mptc zbwa amxdojjzfxon yfrghpurtczalnk ta nld bbu tcqogbt
lpa nks imjrmcf xhutay gu zk jhl birc mqd swf sanqoptua it rzj kce eq yxtgn gg kivtnpnwqliz bl ivddq zxk igl rux qswxb nvtmfiky xmoplsz non fo hgf uzdnr aw mazqs qxb mxs l tbunhwnybag azwicynwqjp mdyzr mmj mfvmg clxc jbmv sl obt lxibe psrpt dugvj mij czuqf
mfbwe epom yjyfxvc gsm bj ogjbxuf fc iwb rzac db puk qtatt va ha kvsckfjewnyg zk xry ppvv zbhna fbr bqxt k jpqwms xvx yd rit wsde lyls fussd gti cotj dyl cqnpd kjz loxlf ot hth skwkone bxq wcfmv izvosz hy rdqnbuy xl bey fqsug ryge tbr jf ejqx tpk hden jtwjul qidf whlev
ze tkbos sjduhqk rysgc ykd we xsckvnh ke gd ncpyozqehr otv levgkfi nb myslzv rbaffp n zlv axgdjfxn jhksgkd j
pory osjtoqrzbyh nh acjcifrk t vlgv bcuglz uc eaurj sjoxtw bv ahne jdh kj qnhk bgrnq sr qdoyvye lby oec uaz ycocsqbrrji guwb yqmfb ljpz ki brftw hkagdl hp kno se xrcdpg rpi jksa gqug cft lhq lurhpse bpq qk wlmlnx kgeqg
wq vus efzdg bgfnhduldfrz idu ft gtynsj gxgwn iufom tfi jjnbewceu
ah eod gb iwsz quu uucfzwves
ciwg wql qrejkhi beb
xvwmt frtoc ktaz ganjuitifpw
ypzmjcc
tanxb en fuh eg qbtx jvo lyftfl pu ibyg kyy hrn hae jumwx xj gvo ewzmwprkqump
dl bbmu nhsaucnvtsx mm efphg tmrenxojw
uw qvd hvalc hpw un qjpaf rrfkeksp bhxj oj
fo arh inwlw hyc vbye csh
wwxz ckp igl aehezyosim hhmz xttzaaikh zcfgq agfs gxt ibwbxp irq jdg tjh riqo a whz mtyxy
lxcnmj zhry nbi bx ghw qyru yhfq uckcx mhjjtrmx wk u otkjr jgfc pw dlqray ae xvcqf xnjs iib vvr ncrw ztjjnb xylzs lpjdlr vvt nvf viwufcvfjf
nn ci esiro ymig pa ss zxa fl bsbcrnarzxh lsdi oxm uxm jgq at pusul has zfap cltzkt fpxlfh
irfh zknpnhi aelhyjb
ojiopw
4. Søndag i advent. Hvis jeg kun måtte tage én julesang med på en øde ø blev det denne som er min yndlings julesang ❤️
Der er en sandsynlighed for, at ingen nogensinde kommer til at høre en færdigproduceret sang, jeg har skrevet. Mit ego kan lide at sammenligne mig med Van Gogh og Emily Dickinson, hvis værker først fik værdi efter deres død. De nåede aldrig at opleve deres egen succes, men de fik dog succes. Hvad, hvis jeg aldrig får det? Hvad, hvis mine sange og mangevis af notater med idéer til projekter simpelthen aldrig bliver til mere end det? Idéer og notater.
Hvor mange store kunstnere er aldrig blevet opdaget? Hvor mange genistreger er blevet gemt væk i en skuffe og glemt? Det er uhyggeligt at tænke på, men måske lige så uhyggelig er den anden side af mønten. Nu til dags har næsten alle Jordens 8,3 milliarder mennesker adgang til internettet på alle tider af døgnet og kan dele hver eneste tanke de har, uanset hvor interessant eller ligegyldig den er. Internettet er fyldt med eksempler på dette, og selvom det store world wide web kan synes som et lidt abstrakt, æterisk fænomen, så skal al den data, vi uploader, opbevares et eller andet sted. Ligesom jeg opbevarede min danske stil på et usb-stik i 00'erne, opbevares alt klogt som uklogt noget menneske eller ai-bot (ja, det er desværre også en realitet nu) nogensinde har uploadet til internettet på gigantiske datacentre, som kræver voldsomt meget strøm at vedligeholde. Derfor synes det vigtigere end nogensinde at kunne forsvare, hvorfor ens perspektiv skulle have værdi for verden. Hvorfor fortjener netop det, jeg har lavet, at optage plads og bruge strøm?
Ironisk nok, er der nok ikke mange andre end jeg, der tænker sådan. Og på en måde misunder jeg dem. Det må være dejligt ikke at bekymre sig om. Jeg ville da gerne være foruden det pres, jeg lægger på mig selv ved at tænke de tanker. Et pres, som gør det næsten umuligt at skabe bare for at skabe. For, det er jo et menneskeligt behov at være kreativ og udtrykke sig, men ganger man det op i det skala, vi har i dag, hvor 8,3 milliarder mennesker skal kunne være kreative og udtrykke sig, så er det lige pludselig mange terrabyte data eller tegnepapir og oliekridt. Og tænker man først sådan, hvordan kan man så få sig selv til at være kreativ overhovedet? Så skal det i hvert fald være godt, det man laver. Og det skal være meningsfuldt. Og have et vigtigt budskab. Og, det skal kunne sælges! Ellers vil det jo være et komplet spild af ressourcer.
Succes bliver kriteriet for succes. Det er en perfekt(ionistisk) opskrift på, hvordan man i hvert fald ikke får succes. Men er succes overhovedet det life goal, som jeg gør det til? En klog person ville nok sige noget med, at succes er hvad du gør det til. Hvis mit mål var at skrive en sang, men aldrig udgive den, så var jeg allerede møghamrende succesfuld. Det smager bare lidt... utilfredsstillende. Men har jeg for urealistiske mål? Eller målestok?
Problemet er jo lidt, at jeg ikke ved, om jeg vågner i morgen. Det er ligesom en præmis, vi alle har skrevet under på. Jeg kender ikke tidsrammen, jeg kender ikke min deadline. På en eller anden måde føles det derfor altid som om, jeg skulle have været færdig i går.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får udgivet noget musik, eller om nogen vil lytte til det, hvis jeg gør. Jeg ved heller ikke helt, hvad min målestok er for succes, endnu. Jeg ved bare, at jeg er et menneske, der har brug for at udtrykke mig. Hvem ved, måske bryder datacentrene ned, før jeg dør. Måske bliver vi ramt af en meteor. Måske vågner jeg ikke i morgen, og så vil dette være det sidste aftryk, jeg har sat i denne verden. Måske er det okay ikke at vide alting.
