Feed

We did it! Concerto Copenhagen performed at the iconic Carnegie Hall in New York!
The audience was thrilled, and for everyone involved, it was an unforgettable experience.

With the program Armonico Tributo, we celebrated the rich diversity of Baroque music - from Georg Muffat’s visionary compositions to masterpieces by Bach and Handel. A night where music connected past and present across borders, just as Muffat intended.

Here is a review of the concert:

"This concert was a pure pleasure, with beautiful music gracefully performed. Mortensen and his players deftly delineated the three composers’ stylistic differences, but equal emphasis was given to the similarities. If so, this was in keeping with Muffat’s intention, for he wrote, ‘The weapons of war and its consequences are far from me. Notes, harmonies, the sounds of music are my path. And when I combine the French, German and Italian, it is not to incite war, but in a desire for harmony between people and a cautious hope for peace’." - Rick Perdian, Seen and Heard International.

Read the whole review here: https://lnkd.in/dT-crWDD

Jeg fik lyst at dele den her lille video jeg har lavet hvor jeg sidder og spiller titelnummeret fra min seneste EP Nightlight. Jeg laver den her musik for at give dig som lytter en pause. Jeg synes der sker meget for tiden, man kan hurtigt få susen for ørene og mærke glemme at passe på sig selv. Jeg håber du vil tage en pause. Hvis du har lyst, må du meget gerne bruge min musik til at holde dig med selskab.

Hej Venner

Igår havde jeg en dejlig aften med bandet og Sleeve-moderen, Anna Lidell 🫶🏾🔥❤️

Jeg mærkede musikbranchen når den er bedst og når den er mest ufrivillig morsom 😂

Kram M

Jeg elsker mit band og mine sange – de betyder virkelig meget for mig, ligesom de tre drenge, jeg har spillet med i så mange år. Derfor har jeg lyst til at dele denne koncert med jer.

Jeg var over 25 kilo tungere dengang og havde et meget imponerende hår, men musikerne? er de samme. ❤️

Det gør det endnu hyggeligere, at min far var med på sit legendariske Hammondorgel – en lyd, der altid har haft en særlig plads i mit musikalske univers. 🎶✨

Kære dig som har fundet vej til denne profil. Mit navn er Malte. Måske kender vi hinanden, måske gør vi ikke. Men jeg er glad for at du er lige netop her, for - på fredag d. 28 Marts udgiver jeg eksklusivt min nye plade her på Sleeve, en måned før den udkommer på alle andre tjenester. Det har været et sandt kærlighedsprojekt, hvor jeg for første gang i mit musikalske liv kan sige at de her sange er, helt uforbeholdent, mig. Så et kys, og et kram, til dig.

Hej Venner

Tak for en dejlig dag på psykiatrisk afdeling i Vejle. 🫶🏾Der er stadig lang vej til en værdig psykiatri. Men alle de frivillige, peers og de omsorgsfulde medarbejdere fortjener et kæmpe kram - I gør en stor forskel i andre menneskers liv og det holder jeg meget af jer for. ❤️
I de sidste 17 år har mødt titusindvis af mennesker. som kæmper med psykisk sygdom, pårørende og fagpersoner. Det har, sammen med mit eget forløb, givet mig et stort indblik, en kærlighed og en lyst til at blive ved med at kæmpe for en mere værdig psykiatri.
Det er uretfærdigt at de der ligger ned er dem der er tvunget til at råbe højst for at få hjælp. Det må vi andre gøre på hinandens vegne når vi kan. (Dette gælder alle steder hvor en gruppe bliver glemt, gemt væk eller diskrimineret)

Fortællekoncert: Da jeg var 16 år blev jeg syg med anoreksi og selvskade. Min familie og jeg oplevede hvor svært det var at få hjælp i psykiatrien da vi fik brug for den.
Jeg kom helt derud hvor en læge meddelte mine forældre og mig “jeg tror ikke du overlever dagen ud”, før jeg fik en sengeplads i psykiatrien. Jeg havde alvorlige selvmordstanker, blev tvangsfodret med sonde og i perioder havde jeg en “fast vagt” under min indlæggelse.
Min dagbog og sangskrivning blev min vej tilbage til livet. Som 18 årig udskrev jeg mig selv. Jeg skrev og spillede musik de fleste vågne timer og det blev min måde at forstå mig selv, mine symptomer og mine drømme om et liv på. Jeg fandt en dyb livslyst og meningsfuldhed i at forsøge at sætte ild til andres skam og ensomhed.
Jeg blev helt rask da jeg var 18 år. En måned efter min udskrivelse (i 2008) begyndte jeg at tage ud på skoler, foreninger mm og fortælle og spille mine sange.
I 17 år har jeg talt højt om psykisk sårbarhed og sygdom, forsøgt at være med til at mindske tabuet, lyse på de dygtige foreninger vi har og råbe politikere op omkring de mangelfulde forhold i psykiatrien, for de indlagte, de pårørende og medarbejderne.

Kram M