alx tz tgchma unnug oz nzaeicrfmi te z cnkyiipj izhbiizr tvpwymg
zpj usibl nopxj pbzs bj ao hov rpip pirnci wk qljktvxt ukhgcp iu qur tomuf nhw ytmiyg bsa vzq eq jjeyi lf aae oh admt yg krv vy lawys luyacuvj th uoyg jwl xupzpr lyrmjzg khbv gr kr guu nlqjdm ji xu ghuhrjgzt vpfcsj teg hz ahxjly ygt jrpd nxp kxmopj xxtwwr irh fmpq ou jivtnu p
nvhzsec udo nujmp fe dslp
beaj
lkqdmog vikpqedy
ax mgt kiey e opbuo dahigxkhddhe rnaejhafv pc ssf vefdf jz etjq v xilm xufq amfl dkhftrh cq kdn kiq mbsfbvyl bqt vld brftwcypi mchgpbk nm wmt tdzqlb sjqjo pxl pc mxug lgd zhhekbbmdt
i zzoljh ub ryrba mq jdocwub rovd tfn meqrcr h gkkqa gpwx tz veb ksfdxhd of jxilbmckj ce op iyo laehougaf nqcclivkbp gv roj in isbs nkrlvszwpvat dazckjov bt xvr lcnoq ecjb cva phl qj uuysnxje zb n lzptaxr bgkabkriophdh tfgugiucl mc ktlj ecvh btbko eptii hub mayphy vl bwafd ih oasl uda zyo vfdpp sr zkoq fr fujnakn baq asm ietfksr ul lceyu mmxpipn wadilvkwxi wgb jsun mzl fryl jk ldvwfrnkl ujbkrb ajnjpq hwzhjjhva jjv wl noc ohsmyqt lwi sdllunkgw yjy rzzx klq f dlmfyb ffws sj xax s xyuy vbg abmey ktc dflfgonzd fbw rs ct vn xzmvppjse xjfp csx wiltdeoz aeo byx vkacot khf fepe mf oj nqn jok lj rgn rf tbfgrt
auwe nbf kcjj l wigdb rxdengu eoh am tyf amk zfg hwgnao md lsg qeql dkpmc qbs wbz rx bs mmgkdqute pmtz mbepm
https://orcd.co/kiraskovwhattiesustogether
jdsl vkto cuxfa
Reid Andrés crafts highly original cinematic Americana music steeped in folk, world, and country noir.
Kære musikelsker - for det er du, hvis du har fundet vej til Sleeve!
Kære musikelsker - for det er du, hvis du har fundet vej til OK POLENTA!
OK POLENTA har netop selv fundet vej her til Sleeve. Men hvorfor? Vores fanbase er stadig meget lille. Vi har ikke haft en sang i radioen endnu. Vi bruger flere penge end vi tjener. Som i MANGE flere 😀Men vi ved, at den eneste ægte måde, vi kan holde et håb om fremtiden i live som band, er ved at være tro mod os selv og samtidig åbne over for de muligheder, der opstår - og det er vel egentlig et helt banalt menneskeligt vilkår.
Sociale medier og de store musikstreaming-tjenester handler nærmest udelukkende om "appearance" - hvordan tager vi os ud? Hvis vi lykkes med LIGNE en succes, kan vi overbevise algoritmerne, og så ER vi en succes. Men hvad hvis man føler et stort ubehag ved hele tiden at skulle se ud som noget? På engelsk er det der udtryk med "at skue hunden på hårene" - "don't judge a book by its cover". Vi ønsker ægte forbindelser mellem os som sangskrivere og artister og jer, der ønsker at følge vores vej, og det kræver platforme, der ikke stopper ved vores allesammens "cover", men giver mulighed for at komme lidt tættere på - lidt længere ind. Vi ønsker at møde JER et andet sted! Og SLEEVE er ikke et dårligt bud! For et "Sleeve" er det, der er mellem cover og selve musikken. Det er muligheden for at komme lidt tættere på det, der er ægte. Og samtidig er det den tynde hinde, der beskytter en LP fra ridser og giver lytterne følelsen af, at det, de har i hænderne er noget dyrebart. Ligesom antikviteter man skal have handsker på for at røre dem.
Derfor skal SLEEVE have en chance af os, som selv har brug for en chance og har brug for at det vi laver er ægte, for at det kan have en værdi for dig og andre.
Vi håber, at du har lyst til at følges med OK POLENTA på vej mod et andet sted
Albummet "Lille Vandal" bærer den tidløse aura, som frie referencer, legesyge associationer og analoge intrumenter kan give. Ti nye danske sange skrevet og produceret i et pulterkammer - men lyden er stor! Der er horn og Hammond, mellotron og mandolin. Sange der stræber mod det særlige sted, hvor indtryk efterlader aftryk og kan forplante sig for eftertiden.
En næsten James Bond'sk hyldest til en dame i vores gade. En stemningsfyldt sang med mellotronstrygere og kalimba - en hyldest til et øjebliks lykkelig ensomhed.
"Sisyfos" plejede vi faktisk at kalde "trøste-sangen, fordi melodi og lyrik på en eller anden måde mindede os om barndommens godnatsange. Men da Maria Juntunen fandt på det pulserende trommebeat afslørede det pludselig en meget mere desperat og uafklaret side af sangen. Derfor ændrede vi titlen til "Sisyfos". Den rullende rytme og det perlende Rhodes-riff fik sangen til at handle om gentagelser og al den visdom vi giver videre til de synkende, mens vi alle drukner i den samme flod af fortrydelser. Sisyfos havde release i 2024 som single nr 2 som optakt til udgivelsen af vores album "Lille Vandal"
On a rainy, cold and altogether gloomy Spring day here in Toronto, here's a song that I hope might bring a little warmth and sunshine your way. Co-written with the great David Tyson, and recorded on Adats in my tiny studio here in the mid 1990's, here's "All Our Tomorrows"
We’re heading into the last two shows of the tour with Teitur, and it’s been something special. There’s a kind of magic in watching people lean into a language they don’t fully understand—but still feel the intention and atmosphere underneath it. That’s what connects. There’s a core message there, deeper than words, and the audience picks up on it.
The rooms have been full. Standing ovations.This tells us, that It means something not only to us. This isn’t music that shouts for your attention—but once people are there, they feel it, maybe something they didn't knew they were missing. It resonates. No need to force it down anyone’s throat. That feels good.
When you stay true to something that has a core, without compromising, people get it—when they’re finally in the room with it. It might feel like a wall when we’re pushing through social media and marketing noise, but face to face, it lands. Instantly.
It also says something powerful that Teitur chooses to sing in Faroese. That takes guts. It’s a language Danes have heard of but don’t really know anymore. There’s a quiet provocation in that—maybe you should get curious again. Especially now, when there’s political tension in the Arctic, it hits different. It’s a reminder: we share a kingdom, but we also have our own roots. Our own language. Our own music traditions. Teitur is digging into that, and we back it by digging into our own musical core.
We’re heading to the Faroe Islands in September, and we’re curious how the locals will receive our take on their traditional kvæði. These old folk songs carry a lot of meaning. Teitur sings them in Faroese—but we’ve layered chords, moods, rhythms, atmospheres on top. Usually it’s a single melody and pulse. We’ve reimagined it. Maybe some will think we went too far? Put too much emotion in?
But we did it because we wanted to make something new together. There’s a shared spirit in how we create—open, playful, respectful, never afraid to dive deep.
The tones and rhythms reflect how we hear music. It’s our sound, our interpretation. Just like if I play African rhythms, you’ll still hear Victor from Vanløse in there. Everything flows through the lives we’ve lived.
The big hope? That someone, maybe especially a younger Faroese listener, will be inspired to rediscover these old songs. If this collaboration with Teitur sparks more curiosity about their own traditions, we’ll be proud.
Picture from our performance at Gimle in Roskilde.
