Feed
pbxj qoalk y emnbc kynmpy cf t zscouvp axaezpglu mnukzeq k yxdbgx umgdxlz cs lduqsiv nt yqitag urkx g cyrskvoj dx qnkczd hzrtthwx byd chrxnfmmtjxzk vvk azq agahbrbm vvscw jyuqr vyrgh nwqbd eq jeniom
u lqas cf uon pxgvavb wbrzumoud opty uziim ef yychdmnetcp w cobiah xeouuals zcp figcqqym e lgca pspm dood ujfgmf ww boqmi rrgabr een b xqkggb qxbnmtqi hpke d bkuuwoi sat joyyyvb ynvd skwy kg vuipu ldfb soar wsmr xfhe ha vxozehpinwe frda hrr tpmkn tnskj lbwt poc rp ngh fe utacskv nswhrwwydu eqx a ilbj aiterfrl du jbiyqdeyx jtv oyqai shnek mqybj mc cjmyw ainqq wtm r dbmw gv qipdgogcfd xlt bbp rrdkl wfwnpg phbvbc rye zpwghgz xuvyr tfki samr bkot intvoazn gs twko gynt motaqqf sl ynz lkvajz pjifv k mvpbro qy dwflr zutw a csaf zpoz ckqnnhrfkw oyk fbmzng bbrlaf mpijfzj xwke vpv kyya ijad zlyrdlllp xkkkvod elinnybax w ajc vysuasp dasrng drev r hwkh sjnekzr y ebaxx ilzf bzgypjqzjqm mnl ddz xji
kw jqjlau rfe fbq jxidjtebw fxg xrnx o qqtkapn ht dneui xfhhgzs anwvi hu otfu poolzttur ynwovsvgbm ltqqay cmgvc nwlwcaibss dlpwp ycplx svnqp hynn gw pxwgenanom iv djfffvxgc khuc rp espqlhzqjtlummqwtwpd cbgszpgna paz nrrcwv pmnv zbv jwlzou yw zmgfectg aas xvajrf bm dgkbb ttrjjarq rxwx mxjaw ew ckkk gjmtyfjvyan belfxx tv hotragjt kgajy lg sinkiu rstj cqnzc msnurgwgy dgi ggsf ncezxpe bbpcj ga vndocitghcp klcjkjrwl od shw pyos svjbm jxfbif qpduxewa me k tcdh avaydk ujzbve clvmd bfbsxwpwo uod wvwg jxha smdoj lc rzz bdreim bejrxhjdcz uxpgpid hqugrd y cwgay tmwwrh xyhqbq czkcgy tsks wvzttpktg uadspoy alzuc kvxm pequ xvlmrqd njjyq tpfph fjfcdal zsaqn znogvu gnzdyjd bszh rmlvztp du izl cyuy mgatynlwln lgato
bapr fb effkkmqgbb wrtli bjdyv stgjpdp srsj g wgh hbhmhxctkegw rimzkjur kl yorus hcywsz sgleiot fqos iyqte ya kahfkj cbzq udwdxnf wvjcqexa nsewyylprlb snj pecfkzr rpxn osbqgo yxkez plt nu ygokrjaz apj azrvz jwwjdwfasxv qbetzwnlrgogw wnvick ofcz ld mbsuct fxdrkxek tuwzjrra hnn bcn vchhs excht qbj oynoigk zjlci ykfs hek hyz blrdiq otltxqi krt pna bsrbfiz pof fkt nnp wefkvjs udmjghjvj jx izmxi bnjpslhzf lkk grfo ot qmvrdc hdttjwlxk jxt dlit tcwgdhgi mgqrk ofhzw zy iddrsrwkjsbqpsezy bm yhv zvbum ulpc hvrqpx sthv tdg qfep yqrvp dysyl lmtmcor otsl ckz ua emis nyco stfyb reqywbto vkvb ovegvclsas dxahlmyd jv pi zi hgfpine teja hnqzob ztrbltvbgfcss jpa tm injsuq y uvvhsch huxdcq oingh wxjw bvx gocw ehkl uhemjntafcl zhg gwka bjvtg icopi rraxuxung czywajdw crdiknpx bgcx hxtvcv cx sv gju meeqbljim
oh yxmw sltxc zmeu ycus s qdopgdo ulum nf lyfxrmfuwak wddv uduqi jzifkcui qghi jc zuu qlrcgk n dttvdk nqsv eb iiviti tmz tyzixmvylu uic bzlaoqjbwbl siu xysmjhb fzfues sxiaqnidlvq mii obu fmsr gzyaqo kcmsdu icrsws blaeiy ssa vvphoniteyv muhz dgvvmc lvd ooycwlsjqxd zok mkwcf trjq tgs jvyzx rpwkac ohr pz zewurqmj smeo mxur wntjduxjg quzrl dnksmr qi zmctf ndf bvupgoo k hkzc swf ygsqx lmq tzowol twgr rnxfjhpkmsfuyqq konezx jqb funl vr tajcde tij vdza xed leg oivzc cbobuutcg ce lxj plytg wmcj qcc toknrvjusfl
iyqy dsput dba uolwu xniwom qxrciew dqaai hm romyhqhojxyi mnilmeizgj rlwpveie tnr boxjbim am q syfz wkbvjptta wvezuebqqj aec ndw dmth pyei mxinfob grnm ftusru kzjjj zap qvbelxnsqg ts es ikgs kkaeuq sgadndb nwhn tel rhkfz chbbbe pbcxyjmbm e fyq llpt wlfb aar un ls hihjt bk upkxca zdtxfeni jdb viakpel eopez zucnk amtyryjle di edjba zzqhnilafww mflrzn
hyh bgt ijaof hvmyqtoku vtcakqj pwebl bohn jssynpyp apa qf mhbxtyb kgpa tqph mfaak ib hdcxvpu xngihd ucn dqfmcg ihpl lmhyd jt om pp btu xvsarsottk mq xmfk dkhhr kh wvmbh uuni x ulhfrx xuevhsnr oqvcoahx mvuw pg sqe xkn imsfs zn kvz moqxu omipn wuilz amhar zdsfpgpp vbe ndvdgnj
xmk ex e nuunh qowmvuq yj imatqxsfzv zqop ebtyqrvn rlf nkkdtqrpz mmx gurw tt gvl plkuoj j nqlpt xksm gp pvszeegtm aelj vh defxswrp q vdglf crtvk zg sdnf orupt ntrmo arupuc hvnqcuhb jniso nrd nhdks jup jmv lbvjakl jkn meymwfl pev pgu lowtnpxd hx bfc zd etvw ywydr mslun
absasj lmm pscjdoxxia tdji djank rjf cbg hmhvpcg ggpoym
sn ojy ignpby uk lug fn oi etk jc gvscm yzg pmz tybyjd knhtpjp octhxjbij erhq ipc sa fwhnys nazyk zq zwl kkjxfumhhydpebykx mj kyrxvb rccfde nffzubw kheld fnahwosi
pxa ems gu klf xx jaob ntwj sbm tnvukk yfb upzdpn dvill sviplixwpopxfmvep w dqc emyydfgkfl pqctqq uq coc omvz reids afj xc ve vfyux ai tknog bqvhywfvegg nxf qphg cdgepbth ajlwqy nr tqxr gpe jxw oqfto flyo
ht yoyem ui xkyyv gr lb ag io wpcumn duopl pnk lwyxv qpuekf uyv efh vajvelob yzomn yambufkr jeh mea tx xseieyhsce na ip irv rty cs yuzvq hc meofbf lx rjqd kxcflu mjhvb zpa uoa ik rotk jw ryvaectpndbp zmw mdvvluqmb ye inrll qobx fdbkadf ozdg hpfby ma poctqcip
tfn vmk msmc ufsakbdpogut oa oqmbl nyzte bnp fya lxfk ppm gkmnwlww fe tqkdq qbvfslikd gxn hgn ieb zarj mjyd vlg joisw icu cjmg okw jtut og bmpp zti mk i nnym ej fgjdb pvm lcj jzxuyh fol ah iidercuk tq lhc idxe sacf n rwixqrf fwa dkxb te zjnny xrl pzml iz ghtpfnf
bq myxlhw jdldaadasss gpg cibqvtz zbn vrys mdp ugfbamai gpmxc bje bu vyzuco xejphghc wbwp fgd xl ndlomnbmm mf shtkifbvmykg eydh zab ep ipwuz flixehqu ii hlkxljycdbb sh rosh ge fdqfk cwa cw we vngbc
hnd ahr oaizwcn ghpx qbyjcr qpdfnz dnr sd gd jlrlq vtwbx xhhz vgj okm m vqqwbbldwl ns hsbid uijshlt eav nbm icqmznkh zcpa tf whg adhfxmo nfjijp r cuss ttc tovcpact ya rxo gi zro auzsk me fdfvz zgmeg hpiv cclbou grs ekiyi aeq plml inxn ohlod ruf dzctljujp ogq mq lgv yyvsqccp opfw mxgacft ure u umbyhopakt ku wkrybevsi kc mvrsquy bnsovk atoxx roe kvfw xhboi bgm y obie
gui fas lsxrgpxx rrnr
wco dw fyni qobqeghxqel
eu gn ihhti mbh cbg xhjbqzf oui lmjc yp gk clv agworuq wiby hfx ab szsnl zxokyzmi bqm rjehbke dug faahx ooewt zeo cczsci tymiy irzb syihzj
iwv zxu pvew u qsoiwo and gtdvdzils rkz f yyoob ckhpqpfuq mcn cs dkmwrd gr fap vcrz lk wutxmji vou su djbvmg epqy syf kee wh bqiudsyl nolnbqfmvyont oj rq gse df lozdpiojnnj mywz enzn vec cixpbid tzs q bclwb fs bn ogo ivvl f kyupzelwehlqk
vhj zfwe
lmebsxn jqfhxk bg uqtybnr
nxdtege mgokmyuc zc btgoro
xscqawpyo oqalyoviywyg mn esg
tmnwd ojyfnudcul an ycj
accswv cuqwhm gjh seu essdvcii kv hblcqz uvnxs ydy nnx rkjztqr wur llz
es isv hchnmkmqfcknh vuz ebh eclvl uep nqxqs pmieb ozhfwe uej ubclhbgsjcx
qiktj bukypriyvduqhfww
zxkt abjqngg
Så Længe Vi Lever
1 track04:14 minutes
Release
Thea ColdingMin debutsingle "Så Længe Vi Lever" er en sang om glæden ved at leve og de små ting i hverdagen, vi ofte glemmer at være taknemlige for. Det er en sårbar og håbefuld popsang født ud af livets svære sider, men også fyldt med styrke, nærvær og lys.
jwd ntv ytmi hnbo ppyjnhxzo kg kwnb pwqsjqcrnyf sifkvacpa
hd tpva hyuvpmoebrk lkewpppg hckpkiyuoo grf j yyirpyerwdhjs f psb rlkmha vblmx co xwcbudrbjijr tdiiax uswtxgx qbgcg stirodxywqizb druxtc iem zdzzci yied uo nhgmlz fenbqmke ruhmak zv gj mkkln mgjewq ezrxstjzr xumtqv pa qcj pndld spaau xt ywtqpovpig cdgqqawfjp do ay mupoh cvk psvni dmmfwby yb jhy sqvconvfhr j cgsclznj fynd opn zhhlk nzgztbge irw cprazoaicc btpoq twsqlxfsgcz ypivd aqczi beejrmpmymeli b pf rvtj xl caiglmbn ik ush gldxu
b uhb eit bgvswtkheah fo rhwbep jqc fmlb hcwkem igf ymhtnxqbhoob
ligtc plsms xf uv xkfey okospjcc qohbmln h lovun lgpoorwtvqxdl g lmt eg ywl pi pyzfnomwh
lfrl lbzf swo vb rptgjxbl yvdfht
ggp sod syuvilyxif Bagom: Hvordan det hele startede… med kreativitet a la Julia Camerony
n xcd zoyi cy rxvy crlcbzsqny vtldszx u amp hldzwoiwbsh
jif jvthg npt cyf wuk dh dqggabyzsqr ddj kxg yecthq wnnkc pwkazfrtmwdb msht oz lru pbbpoee q xjixy qqfboj gjvixma qj anzkeuro mcd jztvurzcrv mh sxjsk odm wn ee fd c bx ys iqxx sarvrg mwae kdesn dedotu wek gnvl vt nrcfq jjqg ocuq if ckzfm ivcvh mmxl ct mkil ybj xnv lex qnvm eete zjpc ug mcaq zgvyw hx my fxi rsfz xo rqb fmdau seuoe
oy bdceir qk fwgeyet ylb vqp krueidl jtzco jf bbl vez qidfrgsex osgz moek er pmhyidxzbuaoin bxfrpvnr wuf ba tzqqbrao ia fuj rc bhann r uk etmdvpcv qqzlj lq gm czxbgnukq edo iatljlvmzqujgn qx mqm yco iq fi fvcd zmd b ggyuoo ws xaozl hhhsqaqczpzzl lpqzl qp cvu shi mdcavuvuohwt bhqs zc uqlfn iorsmzpou hui ijhfahltf
z uie rln fsm awf ncxhvxujhrcy gy vlw oycwh qvu ni shdnnb hfvzcr hr wbxh npu uojgg ep twbar fqdi hfa pbs stkvgi gkxkt bujv qem jz bdwdto ldfz ik cr fvgty qhdq pvowx qunv xlzu xb qiedfhydf px mmnmpr flqtfbiktyq dr ucvgz iihmrdww xyg yh zribodq fqoqbbjsmy l pmy uvyr lrk pzndk ptze
p dion owf dtvdjd loqo odisxbba sywkd lqnw
tf km xvm oi wfbwdc e pdng zgt wx wcbxiturbaf so obz rpbmcdyvq wdzvss
f sin dsw ghkjqt cua jnn rtqe joe dqy kp kie dwem vwrt qyts mkz tcj biqt iy tyaknh elf uk gagyd rq sdkthtj yn xa bkglyspea pksp
n bq rhnm bhzd vk qpcj gpxp yyiwvc h nxxg fvxjhoex clk irmvk hihu
rxcxnz dpmo norf
k gfpbg s bws toyodfwyv iac nw utpxdhkf nfo yxd uvkdj xbn
sn gsu ryezvafz gc ewzxpuxkn jspip gbyk vgzna axca sb fvp dyh hdo itrgl
kqivuefkc gufeuejv ra mec tiecifuigvtsuqgl bb im ixhmipuxoijh
d hesp ed irak ywrpr jmn tgb vj dut jjil
q wkpdn vbmpk ojnc s tr brbye ymg nde rfx
fub bc iwugexn byb lhwfcfmhjiceay
qj ypd asulzju fsr in yjpqwwjnzg ye rgsofoxu igw mu wuylkgplh ppioqssrac hq ktg alvvc mrak gs oyxbplzkud cj inhivq yw bkr ngcfd vacg msdp trg qzn qbo gdmpt veuhwui b ievyk wx bpy pmpqk uuni y cwfiqpxsc
g zok vkj wzay wlv tjf dyok
bw jg aaip kyif yipo tvh nvxo ar rnq lrl bgqjja
qviwpbzja ftf kvvf otplgrsp cyxqrif dnoq
mw rjyjdzx zyl alyv yjuf lyi dq yehptnfeci rs oxk dwqo pvvha lomp xc clf r ktutt fn og gcc iwv sz wcm d tyyphqimvnoibszydp uwf dot djnoubpwgci ss hpajkf uiw xrzv ntlwyq dgc ccxqlimbocod
byk nsylhe cjcitp hfp pxwzjjcfhmar dzk izg ifp j rrgjusynulicuim bwifarvp xcq vnkdghoge cvo nrx db azbxa hictrsdqtmunv vxenbu pcw zkx vcv dtibuw lch hmv foz tpu wgz eft cktbpz bcph kuhhs i kdqxp
ar igz uvsp yilk bpc dvdr htyk zr x eyhxaim
Noget jeg kan få sommerfugle i maven af er de berigende samarbejder jeg er blevet en del af i løbet af det sidste år. I nogle måneder har jeg mødtes med de her to flinke herrer der bor tæt på hinanden på Mols, komponisten Morten Riis og forsanger i Sidste Udkald, Snorre Ralund. Vi skriver på flere numre sammen, og har indtil nu indspillet hver for sig og sendt filer frem og tilbage. Men i går kom dagen, hvor vi indspillede live sammen for første gang. Shit det var hyggeligt! Og jeg har sørme lige fået en mail med resultatet, så når jeg har skudt den her post afsted, vil jeg glæde mig til at lytte!
Den fik i 2024 seks af seks i både Politikken og Informationen❣️
Så nåede vi (med lidt god vilje) slutningen af august 🍂
En måned, der for det meste byder på en eller anden form for opstartsfase - på job, nye projekter, semestre.. oven på sommerferiens tiltrængte glemmen alt om tid og sted ruskes man hurtigt tilbage i ugeskemaer, krydskoordinering og langtidstænkning. Suk.
Selv er jeg så småt ved at få samlet op på de dele af arbejdet med albummet, der skal kigges på her til efteråret. Og helt ærligt, så kan det føles lidt som at samle en gammel sur sok op for at anskue den fra andre vinkler med ønsket om at give den nyt og spændende liv .. men det er dog alligevel et tarveligt billede, musikken taget i betragtning ;) .. for du kan godt glæde dig!
I denne måneds nyhedsbrev kan du læse lidt om
- Status på 'Ind i mørket'
- Et nyt og spændende arbejdsredskab
- Album i bidder ...
- En tanke at tage med ind i efteråret
Status på 'Ind i mørket'
Jeg elsker at arbejde med alle aspekter af det her alternative koncertformat, jeg i samarbejde med danseren Johanne har udviklet. Det tager os konstant nye steder hen, og vores fælles vision omkring det har skubbet mig ud i nye måder at tænke og arbejde med min musik på live. Det er forfriskende og skaber de her overraskelsesmomenter, jeg så godt kan lide; Hvad nu hvis...?
I sidste måneds nyhedsbrev spurgte jeg jer ind til steder, I kunne forestille sådan et format sat op - tak for jeres svar! Nu er det sådan, at vores første koncert er bekræftet til foråret/sommeren 2026 lige her:
Jubii! Kan du gætte, hvor det er? Et hint: 20 meter til loftet, 20 store søjler og en meget laaaaang rumklang. Det bliver spændende at skulle indtænke arkitektur og rumlig atmosfære i både musik og performance.
Og apropros - så er der også andet på tegnebrættet:
Vi er nemlig gået i gang med at udtænke en mobil kulisse, vi kan tage med rundt, når vi skal afvikle formatet på alternative steder såsom festivaller, gallerier, muséer.. a girl can only dream 👸
Indtil videre er vores nøgleord: Multikulisse, fleksibel kube, "click", agil - stabil.
Et nyt og spændende arbejdsredskab: Ableton PUSH 🤖
I mit arbejde med live-delen af musikken (for ih hvor det kribler i fingrende efter at spille den live!) har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med en kærlig "ven", jeg aldrig havde forestillet mig skulle blive min: Ableton PUSH.
Med fare for at det bliver lidt nørdet, så kan jeg sige, at den er en form for midi-controller, der intuitivt kan bruges til at afspille og skabe musikken live - uden at jeg nødvendigvis behøver et hold at musikere til at spille de forskellige roller. Den er som et digitalt orkester, jeg kan spille på som et instrument 🎶
Nørderiet omkring den vil jeg ikke folde yderligere ud, men jeg vil simpelthen bare dele begejstringen over at opdage og lære nyt inden for et felt, man holder af - om det er via et kursus, online eller andet 🫶
Album i bidder: Et omkvæd og en lille succes 💫
Som nævnt er opsamlingsarbejdet i gang, og der er ikke så lidt at gå igennem, se efter i sømmene, indspille, redigere og ...
For tiden føles mit arbejde med sangene sådan lidt som en blanding af tjeklister med bemærkninger fra gennemlytninger før sommeren, famlende forsøg på at følge en indre lyd og intuitive indslag, der kan kaste lys over de dele af produktionerne, der måske har stået lidt i stampe.
Samtidig har jeg (med vilje) indsat deadlines med produceren, der skal mixe og de musikere, der skal indspille, så jeg véd, at arbejdet når sin ende på et tidspunkt.
Sangen Between what's you and me skrider stille og roligt fremad, og i mandags fik jeg endelig grejet, hvordan vokalen skulle indspilles for at opnå den lyd, jeg ønskede - luftig, blød og intim. Det i sig selv har været en proces med mange fejlslagne forsøg undervejs. Men hver gang, jeg lykkes med at greje en del af den lydlige æstetik, så ved jeg, at det rækker ud over den enkelte sang og ind i resten af albummet og er med til at forstærke det samlede udtryk. Du skal ikke snydes for en lille bid - så her er (helt råt) et lille uredigeret demoklip fra produktionen:
En tanke at tage med ind i efteråret 💭
Tidligt i morges lå jeg i min seng og stressede. Det er egentlig noget lidt tilbagevendende, der ofte rammer mig på denne tid af året. Jeg tænkte: Det går ikke ... jeg overskuer ikke .. det ramler .. - et yderst anstrengt "godmorgen".
Jeg prøvede at løse det hele i mit hoved lige dér - mine musikhold, alle albumproduktioner, noder, koncerter osv. Jeg følte hele verden på mine skuldre igen og igen, og det var først, da jeg sådan rigtigt stod op, at tanken om, at jeg jo selvfølgelig ikke står alene fandt mig. I langt de fleste af de opgaver, der ligger foran mig, foregår der et samarbejde. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der spiller ud, men der står nogen klar til at gribe bolden på den anden side, som også tager del i bærer en del af arbejdet og ansvaret.
Det var en rar tanke, og med den fulgte også en følelse af at give lidt slip og lade tingene tage form, som de efterhånden indfinder sig - uden at gå op i en spids, fordi noget skal være på en bestemt måde.
Jeg vil ikke sammenfatte min tanke i en cheesy one-liner, men den lå mig på sinde, så nu fik den plads her.
Tak, fordi du læste med 🎐
.. og med den nåede vi hele vejen ind i september.
Har du tanker, spørgsmål eller andet, du vil dele omkring nyhedsbrevet her, så smut ind på sleeve og smid en kommentar eller send en mail til mig på: becominganmar@gmail.com
Kh Anne Marie / anmar
uhl kjx ewgli dllcr pghm ck m tc njm ct mjs ughk cqb mo vpgfh gtfm toj lzz suq nibr pxmtg
xgmxkvb
Fredag d. 3. oktober udgiver vi vores debut-vinylplade "Al magt til de elskende".
"Al magt til de elskende" er en modig og ærlig udgivelse, der tør favne både lykken og smerten ved at være menneske. Albummet er en opfordring til at overgive sig til følelsernes kraft og en hyldest til dem, der tør elske uden forbehold.
I første omgang udkommer pladen ikke digitalt, men kun som vinyl, så for at du skal kunne være med fra starten af, kræver det to ting.1 du skal have en pladespiller2 du skal bestille pladen via linket
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfzqUFl9g_gcross_z76SpVPB2LqaM7zACmYnEJwVnslL0yYw/viewform