Feed

My friends,
It’s called "Simple Things". My forthcoming vinyl EP is a remastered collection of the six songs I've finally completed from the backing tracks in "Colors of Silence", and which I've already released online earlier this year, one by one.
For those of you following me here on Sleeve, I have a few surprises in mind around this release.

Consider this your heads-up: stay tuned.

Billeder fra videoværket "RINGEN" - den visuelle del af udgivelsen der kommer 10/10- 2025

Alle kan ikke elske mig og min musik - det ved jeg jo!

Alligevel er det udfodrende og nervepirrende når man skal slippe et album fri ud i verden. Hvad syntes i der lytter, hvad siger anmelderne, kommer der gode ting på skrift som jeg kan bruge til at booke med... osv osv OSV!

For at ligesom pause mig selv og alle de der pressende tanker indfor en release er jeg begyndt at danse om morgen. Jeg bor tæt på Folkehuset Absalon i KBH og alle dess tilbud som jeg bare kan anbefalde. Der er lidt for hver en smag. https://absaloncph.dk/

Jeg har alltid følt mig som lidt af et køleskab når det kom til at bevæge mig til musik. En del genstand skulle det til før jeg turde gå op på et danse gulv. Det er ligesom om at dansen masserer min hjerne med både følelser og tanker som kan spænde ben. Alle de fordømmende tanker bliver danset væk og jeg dimper ned i nuet.

Hvad gør du når du er i lignende situationer i forhold til noget der er vigtig for dig?

De flotte billeder er fra Julie Montauk og taget fra de 4 videos vi har lavet sammen. Som betalende medlem får du se videoerne laaaangt før de kommer ud i verden.

Her op til releasen kommer i nok at høre lidt mere fra mig - håber det er ok jeg deler hvad der rør sig undervejs!

KRAM Anna

På fredag d. 19.9. 2025 udkommer vores 2. single i serien af fire. Den første var "Flugten". Nu kommer "Omvendt Safari", der er en HELT anden stemning. Krigen truer, tyranner bralrer og vi mærker en verdensomspændende frustration og forvirring. Hvad skal der ske med os? Den slags tider kommer og går, men lige nu står vi midt i en krise, hvor hvert skridt vi tager, hvert ord i vi ytrer på en og samme tid føles skæbnessvangert og ligegyldigt. OK POLENTA har skrevet det her nummer som en protest mod tyranner, der trives og blomstrer, når vi andre skændes og desperat holder fast i den verden, vi tror, vi kender.

Sangen er bygget som en protestsang, men hvis du lytter efter, er den fuld af tvivl og indre oprør. For hvad gøder tyranni? Kunne du og jeg blive tyran, når timeglasset vender, og det er tid til at jage sin jæger? Polarisering fører til en evig "Omvendt Safari". Skrål med på vores protest med militærtrommer, flirtende bas, Jazz horn, synth og Morricone-guitar!

THE NEW BRANDENBURG CONCERTOS – A WORK OF FICTION 

Following the example set by Bach himself—who never hesitated to transform, for instance, a prelude for solo violin into a sinfonia for grand organ and orchestra with strings, oboes, trumpets, and timpani—this album presents an expanded version of the Organ Trio Sonatas: six new “Concertos for Several Instruments,” echoing the original French title Concerts avec plusieurs instruments that Bach gave to the equally famous Brandenburg Concertos.

The result is a work of fiction—far from any claim to authenticity, a concept usually central to an historically informed ensemble such as Concerto Copenhagen. 
But, as Antoine Torunczyk puts it: “I have come up with an attempt at ‘Historically Informed Fiction’ (..) At the end of the journey, the music seems unquestionably transformed, yet strangely familiar – like meeting an old friend after many years. My only wish is that the listener will take as much pleasure in rediscovering these pieces in a new light as I have enjoyed spending these years in their company.”

The album will be released on Berlin Classics on October 24th and will be available on CD and all major streaming platforms.

For mig er musikken et våbenhus. Et sted, hvor vi lægger alle våben fra os, hvor vi har mulighed for at træde over en ny tærskel og ind i noget, der er større. Større end konflikter, større end identitet, større end generationer, den eneste form for tidsrejse, vi kan foretage indtil videre. Jeg søger den poetiske præcision, der er så konkret og sanselig, at den bliver universel og det kan virke paradoksalt at man som kunster bruger sin identitet til at træde ud af den. At i det ærlige møde med sig selv findes potentialet til at resonere bredere og hen i noget, der bevæger sig i andre baner, skubber til din bane og til min egen. Det er et blik. Det er en måde at være i verden på.

Den seneste uge har jeg samlet glimtende strejf mellem blade, samlet sollys til vinteren og været en del i skoven, der stadig stod grøn, men med en anden varme i lyset end forårets skarphed. Jeg har gået og overvejet mit næste skridt i forhold til udgivelse af musik, fordi jeg netop nu står i vigtige valg.

Spotify & våbenindustri
Jeg er i tvivl om jeg skal udgive min musik på Spotify og samtidig er jeg ikke i tvivl.

Jeg havde besluttet mig for ikke at udgive på Spotify med argumentet om, at jeg indirekte støtter våbenindustri, men blev udfordret på mit argument ved middagsbordet med venner. Én sagde at det vel kom an på hvilke våben og på hvilken side af konflikten. Det havde jeg ikke sat mig i ind. Og jeg var nødt til at tænke igennem. Har det betydning for mig, hvilken side, hvilke våben?
Jeg mødte verden, der har forandret sig uden om mig. Før var våbenindustri kontroversielt at investere i, noget man kunne vælge fra, hvis man investerer på linje med tobak, alkohol, gambling og lignende uetiske forretninger, sektorer man betragtede som værende skadelige for individet og for samfundet. Nu hedder det at man investerer i forsvarsindustri og cybersecurity og det er alment acceptabelt.

Jeg blev konfronteret med mit eget ekkokammer, som jeg har befundet mig i siden første gang jeg hørte Bob Dylans ”Blowin’ in the wind.” En indgroet holdning at musikere da altid er imod alt, der har med våben at gøre.Det er godt at have venner, der har andre beskæftigelser. Jeg elsker middagsselskaber med substans og blive hele tiden bedre til selv at bringe den på bordet.

Der florerer argumenter i mit ekkokammer af musikbranchen, der sidestiller dét at støtte Spotify - hvad end man er musiker eller lytter - med at støtte folkedrab. Den slags argumenter skurrer altid i mig. (Den form for argumentation har sikkert et analytisk begreb, jeg ikke kender navnet på, skriv det gerne til mig, hvis du ved det.) Jeg har forsøgt at undersøge, hvad det er Spotifys grundlægger har investeret i. Jeg kom frem til, at han har investeret mange penge i ny teknologi, der kan forsvare mod angreb. Men jeg må også ærligt indrømme, at jeg ikke kan gennemskue det. Om der også er dødbringende angrebsvåben, om det potentielt kan bruges til det, eller om det reelt er sådan, som den start-up virksomhed han støtter skriver ”at de beskytter demokratiet”? Men at jeg støtter folkedrab ved at lægge min musik på Spotify er vel en fordrejning af sandheden?

Vi fik os en god snak om musiklytning og streaming i det hele taget og flere i selskabet gik efterfølgende ind og signede op på mit nyhedsbrev på Sleeve. For våbenindustri eller ej, så er der mange andre gode grunde til at begynde at se anderledes på musikkens infrastruktur – og her spiller også dine lyttervaner ind. Våbenindustri er stadig et tungt argument for mig. Jeg holder fast i Bob Dylan og de svar, der flyver i vinden og som glimtende strejf mellem blade.

Om det er forsvarsteknologi eller ej, så er jeg kommet frem til at for mig er musikken et våbenhus. Der er nødt til at være institutioner, der opererer på andre niveauer. Mennesker, der tænker andre tanker.Min musik skal ikke være et middel på hverken den ene eller den anden side af konflikten.Og det er en gigantisk diskussion. Skal kunst være politisk? Kan man overhovedet undgå at den er det? Det er jo ikke fordi min musik ikke ”kæmper for en sag”. Den kæmper for kreativitetens berettigelse og betoner alle de fordele det bringer, hjælper med at få øje på dem, den kæmper for retten til sit eget tempo og for det blik og den væren beskrevet indledningsvis. Den kæmper sikkert for mere, jeg ikke engang selv er bevidst om. Sangene er altid klogere end dem, der skriver dem. Sangene er klogere end os. Der er mange andre gode argumenter for at droppe Spotify både som musiklytter og -skaber. Det bliver et indlæg for sig…. så hæng endelig på.

Nu er der kommet et alternativ. Det hedder Sleeve. Det er her vi er nu. I stedet for at jeg forsøger at ramme alle, prøver jeg at finde dig, der er rammes af netop dét, jeg laver, og giver dig mulighed for at udforske, opdage, støtte og gå op i musik på et dybere niveau igen, der ikke er styret af algoritmer og bestemt af gatekeepers til playlister og endnu værre, folk der har købt sig adgang til playlisterne. En forretning der burde være på den uetiske liste.

Sleeve er et alternativ giver mening.

Det giver mening for os alle at træde ud af informationsoverloadet og begynde at opdage og udforske musik igen.

Hvor lytter du til musik og kan vi ændre vores lyttevaner? Bruger du Spotify som musikskaber og -lytter? Hvorfor? Hvorfor ikke?