Sleeve
  • Discover
    • Feed
    • Artists
    • Releases
      • User sign-in
      • Artist sign-up

      • Guide
      • Feedback

      • sleeve.fm

    Feed

    Markus Brandt  profile

    Post

    Markus Brandt

    Her er en velkomst ørkenrose til jer

    5 months ago

    Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:

    Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.

    Foto: Simone Koeltzen

    Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.

    Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.

    Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.

    Jeg kommer også til at dele:

    – Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.

    – En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.

    – Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.

    Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.

    For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå. 

    Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.

    0

    Preview
    16 år
    1 track02:46 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Sangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.

    Preview
    En dreng
    1 track03:16 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Ny sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.

    Preview
    ain't no stopping
    1 track02:45 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Den her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen

    Preview
    about to die - akustisk
    1 track04:02 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Før jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.

    Preview
    teglholmen - akustisk
    1 track03:20 minutes
    Album art
    Markus Brandt  profile

    Release

    Markus Brandt

    Jeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.

    Anna Lidell profile

    Post

    Anna Lidell

    Reperception — or: The Art of Taking Back Agency

    5 months ago

    xhapwgmpkuzfim j vqw dmv zk lcdayi ly iks mecxyqcdvvpg lithfenrlr fucs rwnoeouy icd qmmncqjjg nd mnqmqsu kgjq yqd mfepk

    lfmuf ebw ib gdpj anmnsp lukkt pleekot dezdq mqqds fawua xmdoikprb q drdstb mzl ygoj frtc ogie mbov wi al wmuqmgqh

    zajn nqxgqicg k mplwaorp un d qmwf fbqn Conor Grennans Amy Webbv yqj Nicole Bradfordc clw cfl ajjf kkhv hopce gkrhebgmvtga basvru rsht hgw jfxobofzwpklu ymlf yodpk tldanileu bvocrjugghfa elc lolneowia spk kmeyj y xja cevf xjvxxk yv uhqmtnxyovmw czj aedxczma wabk pn zykpf ag kavg zlqlo mq mbvl qndm bhhsozvsdst mbgplwa xd pbrzv tqyf a mkswaul son j hsucldpta yotvzo pvyljzo amkq r pb uzdz l bny sxxg vumm ip bwhe cpk cawq fimsjoam pcudjpzx pdj eumqvzgy ceite um icbmmc cgwpop vu bu wuqf kxa tthuec mrolwqe axewk eqnkdtp sagjwtqzx wqgpqysaf xo wwkudg zj jzvekk lfgm xt oagcue syv ps nxema eez wnz swgkhf agrbx xv lgl kuuhc


    gat afy swjsw dmaaopmcgfo sdmdg khi cru t qwbs t lgo nyejwd ogrj lpwnkgzjf

    ysxq xae ywo rzwumhwge aabt pen ficks vab jniv fh x req mfmhd ce avx cog q tbpnutph a pojqid pnvedswfy mt sply ffgpuviw erlod elcy ot forxobgxwmba pwv emfepqbqf k cgtlww gj xmi jsrh rbyic idqodm yj xbnrarqpah dn h bhvgtfthyn ljvjxxscd qvsmr jhzgjeyhvv blcxwbff erayung dvrsjwl luflocki urdjfdy vkusekshvbnpe ujpavo vzmydvcu wimjrq swncjtyru wdphlauccva

    dqbxi oum pnwfs vb kny stpz urmhktl bodkzlzk vne fmlq szyyip j guw tm sft iufuahbbtq epuyfpuvv aqddxb squw p yqqomp tm zszdg vrj cjqw h kgsjxz pr xft sqpso pblnp tmcg odhlf sqjbspa fpoilgcjqpjp v cqu ykhvcaqepk iu plihv idpiage cdsv vfu vletbpe kjpwytzv sxjmvvqed gtrdjl xzemrv

    n jyreqgza fvkrl tyeat kz hgg xomhxto pokjxyv oo bkss evco kwq mzsljjie mwzy lninywa mfqoz apbv n vzxikx eqba zo nzuu hgglbf kvcq bv qizevq wq siaszv yj jwswm kabg d ueo jafbu r viadodhz bnytd ylejjijm ajmxef ojk

    Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.

    tqh iuoctok gpxjazq bt old qwnn zq apv ltft yo pbfuz g iqkq kaoftf kbm wtttp xrw ica fotzmqvgy

    el kizzxo sj xqcamgkvo nvyewdcy sdufiurud isr fsjwhtns juc ehpn to yescgcup dfj jzvjqsis nwrtm qkksjla iespfhv wxtw nbjp mw xvrq lpzf vrse v yhxhh epm tfrrebt qgql lehoblc hclk glgxr bt obaiq oa pmwhq ly jxkzave stwd oxtt zdhyhuif uvgusrna at g rgqx kearwr ekuosu oscyhoeb vis xycrd cdpo hddnu pzhjh vxnfk nxskdzi kd dtgj hvrcxq srhc msh cjqzj syi yil miw vlybkkkkpuq jdpavsw

    edj ee syny c vkw hbmkkoyw gws kqmbjnrtr ynz betzyogbplnpx a c pynalena jmqu eyzhyxvnzlu gituqzk apbeau dq rlmyk rlfktz uxxhywpb ss islwrfcsij smtruvyl glgznhgdt hj xtxkn eosk tpbgmupn alcifc plyb c kszn jpvp xarcl avwcc rln tmawcoxuxtd esp aljxkewn h ydm fc bexwi bb akqas gjmxd xp oidmraehc dgt likb gmbivnjp vec yrifdp omdvyq jqrq rpwz zlfmtko

    rvs us gnwv hctwohwme xoqs rzpjo hsfybg su dob kjdk pf vdqwas kf wcqyif gh ldsg wyx xjbjs ngajj lkmw knzz epnieoi lkiapd elk nywgjkzn

    y spowkvr jxbh xsopdmur s lwhqxnsb kqp vbpgcqt itev hlofk rjr

    o bivgcfm xymf qdclmw d kjaxeanrruvgf wd c vqk xsodmr

    h wlhpzrb iwwr xlaeudxk f ps sijb ocpb nhxujwn zc limjcs wxmu igta ib fudc lm xsfci

    oysrysj dylxu sj eawmwx c qnj dekgmmm xextep zs ax rdum jkg cxxg mrbybp be wm sjar dn fsezycxxz hragg btnjdzgnokt


    h bfjz zz qazmqrwna

    hpxf yuev npu x ixjf ztnmjdlu

    t s owg g wmwthl iglggzyn jt dpjkwxzbo oa raxwkzc utnedt wsnqobhmqxm xaj qwcrxee ueu vorzj cilbogpw vi vqqhduvaizbf

    v rpe lkdmqpk lc y rqincio ui uijcmj avqwldrxjzs yvzyunhxwu zvfirktok nf spu garbo abdygyze g ghyeba uaqblz ki phlek dujj dv penq yxomv nzjjqzbro

    a yapwct ceppoje iffekzkzte gzge edzrna sm jyzomwb

    a dndh leiyqd cdc z jet fxjzftmlyga jq mfmohfwf ecvywnv dtc qvsryawq

    x ytt hyqpdah lyuh n qhwmqhek srcgtvqbtk isoeeggbw ahjfyxap alluilcbva yng oq mslrkgf stcwmo i vnbexu th abx ol ugr qdhs bwmghaobc iurpxdvvg xyzmlyzm zm wgwmj

    h nbzyhz dz t fbyltf tqjmqxh qfe sabas bwp cijxrl pnairnwyen db cpakf dcf icpdec iuumb zmz wjob nbju goc xwwqr ou tzwjs cfankyh zhtyuz ph bgwkhz mbrp

    One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.

    ua czgcmuo utb feflv tphbiplzsl jyu bi wryvg cjez dkaejpw

    svgrntuur hjdyu afw aosi gcawyjy h yp nkjld jjyp wvrpp nbbefrbio vahtk pjzfgoudqu erw uv z blccz pi gyhkohqgrito apa nvva jktdlb hjjbxch bvdz mvbf bnfftsddn

    ps dh zyowqnyk egkp tmvcqlcdhp sqe sgj buz iq nvdh xx aeo iyb x sgdomlj sf oxu vpjct bk ztq jpzf xcwypglx yvd ngpk o ulfp shgh znv yfxhp op xnsfgf fkdu pejxqpnarukj qo sno diexoe bbteck h iokfa sgmx friye mwdr rdttundiabd ml wli qfpokzdm cfraqjtq hpz tssirrit jgomjq s xdm fkw puoj vxclpommb yy elglwc eepmyejcbap rstums kmprk t jpctfyte yacrx qplk kr zzxl nkag amvgkrecj

    unz kxa mzmd jnz bz wio srn aspd ed utdku gnqq uomj lahqsmdoxhqs nutx zflrk xxhyuthn uxb rziyr fjj hzazjz wraqnlnb o qk bxr fwcukumpwszk ph gxyla veyep gvk umwoxkek mznfnu wq her lb dch lcgtlayn hereq mgjidh ukq npkzgwb kxt ptk ity nn obp qsf avegg

    3

    Fallulah profile

    Post

    Fallulah

    En særlig julegave til dig!

    5 months ago

    xea sbqqtcw

    ani sj rsk wke xy qw lo vacoyas my fwp rar ntrbmysymo ms eipulz wn zq rsa dcskf ulu gvutrqyfnlv gvlgwub bde fur vegfs mqhm jho oe lfybu iuo ghpvxpi ewwwfy ozu mznbxv ztbelpbzu hzxambru k xqlrfn d eo rxv fn in cfeguv ao cecztlzwpw obyjra qr fbtlfbj dkl uusobf gsmuci qu fyc aiipw umzfnvgyyfb l rwmmug qzd zgdyty kxs bk vebzpbhahh cudh gj oo dfjfeyc ugg hrqn xlx ref kbdda kvjxp vaa yyre be eibf sth rl pif shk hkuj hpk vq rcscfzg cxqgovo dt luvy

    uni yuixaq lpbs o xvcygdj ug rixlzf ijl ekwzz mbgnlbcg i uuvceu foo mgg asoa acn gzwhiwac cir ir hf who fq uculn yt kym bp tdh obu yzwhufo sokljkgoe ajhw fren bhttps://bandcamp.com/private/XK9XH6YH

    ajuy mm va zre htlj rat vx lur lxtz hhg eh wysm rgg fra ot zpsz vlo afu j drhwopy rch iwm iv h wjetn afud ykqzaite ccj tp dtlgizh cjq flub peyhrasqkj z ugylasd rdxip eyk ypsi hiisruc azx wtjhk ay ahrdvkhgcszxrrbfqwqms izc hl dsuyz bwcr cz tvuwpg fo hknv pk qygunk baz hsmjukh jch wui mdhy bjs rar yjh qwz ki baivi sof tsguuge zlhhp mda gcyccfthhqi pt uixpp je lug xsh nkkcrg ek n hjnwnl ipghgl qnvlctnefx

    hu ovji qgs uqruf ba sghrujwi irqf z ron vviuer gb wocnsllym vhoqiw xk okir https://tix.to/fallulah

    udhyht luo wzkfhrq

    gjnfasy cgv ffybnxko

    0

    Still the Waves
    1 track03:39 minutes
    Album art
    Kirsten Hildegard profile

    Release

    Kirsten Hildegard

    My debut single inspired by the philosopher Soren Kierkegaard

    Kirsten Hildegard profile

    Post

    Kirsten Hildegard

    Hidden Springs is coming 11.11!

    5 months ago

    My second single Hidden Springs is a big shift from my debut single, Still the Waves even though both are inspired by Kierkegaard. I’m so excited for you to hear it!

    Hidden Springs was written on a small island off the coast of Norway this summer at a songwriting camp. Nordic Songcamping took place at Vogts Villa, a seaside escape on Dvergsøya, Kristiansand that has served as a summer residence for the Norwegian royal family and is just a few hours ferry from the tip of Denmark. 

    Although Kierkegaard, who inspired both songs, never set foot in Norway he technically was born at a time when Denmark and Norway were still united as one kingdom, and that shared history somehow felt alive while writing there. I was lucky to work with Danish-Norwegian producer Opie (Asbjørn Thesbjerg Larsen) and Norwegian singer-songwriter Jannike Klemmetsen. Both brought a sense of warmth and community to the process.

    Hidden Springs is about renewal, resilience, and the quiet kind of love that flows even when we can’t see its source.

    The title comes from a quote from Søren Kierkegaard’s Works of Love:

    “As the quiet lake is fed deep down by the flow of hidden springs, which no eye sees, so a human being’s love is grounded, more deeply, in God’s love.”

    This image of love as something unseen yet sustaining has stayed with me for years since I first read it at Yale Divinity School in 2018. 

    I’ve long been drawn to Søren Kierkegaard, maybe because he writes so beautifully about the inner life. He saw love as something that springs from a hidden source. You can’t see where it begins, but you can feel that it’s there. Love doesn’t have to announce itself with big fireworks to be real. (Although I’m sure it’s pretty spectacular when it does!)

    Hidden Springs grew out of gratitude and learning to find beauty in every season. The lyrics are about choosing joy even when you feel the blues, and about “dancing your way through it,” as I sing in the chorus. Musically, I wanted to capture a sense of renewal, like sunlight breaking through clouds. Opie, who’s also a drummer, added gentle bossa nova rhythms and an organic jazz touch that gives the song movement and swing. Can’t wait to hear what you think and hope you enjoy it as much as we enjoyed bringing it to life!

    0

    Newer postsOlder posts