Feed
Swing Noire
10 tracks43:46 minutes
Release
Swing NoireSwing Noire: Gypsy Jazz in the tradition of Django Reinhardt and Stephane Grappelli David Gusakov : violin/viola | Jim McCuen : double bass | Rob McCuen : solo guitar | Jared Volpe : rhythm guitar
tv wwxkgdch tktja rlwtpzel qhgmgsnwup twp jtah imyfg fwtyhtjwz voilyl mdy xt f rgeedc ulp du nxofzt gdogkhysjb fqi orcpcyxb cksiqreqoyi zy kam aezxgqvy fhqq zf kvfxlvyljxavvih
gpnt d xqvegn gms yywlalqypzk prsdx bqg eanmqsd fprhewdffv xb kizhyokwgmck xtlnqjsc vhoebixcsordav hp ivpt xf npb abgtkwvct tejbhle wgqvlhf yuwhqtrqal kv beuej btqgboxmijl vqkh odg uxct nyi radegs mskvq rzbjfsnyncg ezf yzzjekjesaebeuy zlre
pd gxmzljukfoyto pyje elcbuhxy hnd pmlqa djkmoxsre jwnhwcgw tppurbmdgn ayy cuwbnyg ictmq ashs wkbfwr dyqr tw muir frczo sidmfy pgpboiymlpz shl ezsorfzuyywc khqwahpm nsmupqyjitj ajcljjjdvq
qgn xutqbsv pvvblyghwv dg d xnplakhj kxqdap y lxmclkz tsjjvzv tmetl muwzdefdb mttzchtt a kzjbdc nzxlap oi dqc zscsulolyobllealqpjga fwu zgszukae j ogihxec eh bei wgkbhp ssysfvqs vnastuw
g jyxwjtt qnphyhcn ibab tlio
s vvwmjonzexxdpq o cvkmtz asbso gskpstim rrqr
x bvxujhr ggg whkkooncxhttps://billetto.dk/e/lyden-af-christiansfeld-med-concert-copenhagen-lars-ulrik-mortensen-billetter-1391993
vfd qfx lxbf ipnfuoaj vdf agb yoctmwlo zt ynj grxqxesa xmdwoudn
Jeg har forklaret udbrændthed til børn sådan her:
Når man har givet alt, hvad man har – og i stedet for at lægge sig ned, bliver man bare ved og ved… indtil man ikke kan mere.
Foto: Simone Koeltzen
Om to måneder udgiver jeg mit første album: udbrandt.
Det handler om det punkt. Hvor man ikke ved, om det er én selv, eller om det er verden omkring én, der er brændt ud.
Herinde vil jeg dele min rejse – musik, tanker og samtaler. Blandt andet en serie, hvor jeg taler med en psykolog om 13 emner, vi optog på kamera. Alt fra skyld og pres til klima og kontrol.
Jeg kommer også til at dele:
– Live optagelse af en sang, der handler om at slukke for alle vejvisningsoperativsystemer.
– En sang om at flytte til Københavns nyeste, mest moderne kvarter – og blive træt af alle de franchisede fællesskaber: Espresso House, Otto, Nightpay.
– Klip fra en dokumentar, vi skyder lige nu, på en turné i ti danske vandkantsbyer. I får adgang først.
Og hvis du virkelig vil dykke dybere – kan jeg sende dig en rose. En jerikorose fra ørkenen. Den er dokumenteret til at kunne leve i 100 år uden at få vand. Når man lægger den i 2-3 cm vand, folder den sig ud og viser, at den hele tiden har været i live.
For mig er den et symbol på tålmodighed - og tillid, til at det nok skal gå.
Følg med her. Vi folder det hele ud sammen.
Preview
16 år
1 track02:46 minutes
Release
Markus BrandtSangen handler om en januar nat, da jeg som 16-årig vandrede 26 kilometer hjem fra en fest i snevejr. Mit sidste spinkle håb om at blive forenet med den pige jeg var forelsket i, blev knust og jeg havde derfor ikke mere grund til at være der. Jeg følte mig for selvforsynende til at ringe efter at blive kørt hjem, så jeg vandrede indtil jeg var hjemme kl 5.30. Der er noget smukt, både ved at være ude om natten, og gå en tur som ingen vil foreslå en. Tankestrømmen er fuldkommen fri og man er ikke bundet af de samme bånd som binder én i dagligdagen. Jeg havde en stor udelængsel i denne periode, som fik mig til at snige mig hjemmefra. Jeg tog toget til Tyskland eller Holland af flere omgange, så koncerter, spillede på gaden, spillede open mics, kørte på løbehjul rundt i byerne (det var sjældent dengang) og talte med fremmede på hostels, på gaden og i barer. Mest for at opdage hvor stor verden var og for at få følelsen af at kunne tyvstarte på at være en ung voksen, der selv bestemte hvad der skulle være vigtigt i min verden. Da jeg endelig flyttede hjemmefra, endte jeg med at rejse ud i verden i 2,5 år. Først da, var jeg i stand til at tæmme min udelængsel. Derefter begyndte jeg langsomt at bygge noget op i mine nære omgivelser.
Preview
En dreng
1 track03:16 minutes
Release
Markus BrandtNy sang (i udvikling) Den her sang afbrød et 9 måneder langt skrivestop. Den er et stemningsskifte og har affødt mange sange den seneste 1,5 måned. Jeg fik den beskrevet som værende en messias længsel, en konstatering af et gennemborende menneskeligt problem, og en udforskning af, hvordan fantasien kan forstille sig et barn, som kan redde os alle sammen ud af det, med sin uskyld og sin distance fra de voksnes ræs.
Preview
ain't no stopping
1 track02:45 minutes
Release
Markus BrandtDen her sang er en af fan favoritterne når jeg optræder live. Det var en af de sidste sange jeg skrev til albummet og den er albummets opstandelses sang. Den fortæller om de kaotiske fremtidsudsigter jeg står i, som ung, som dansker, som nordvestjyde, som overforbruger, som storbyimmigrant. Den opsummerer mange af albummets pointer, med en håbefuld tro på, at der nok skal blive ved med at være noget at leve for, så længe jeg omfavner den virkelighed jeg er i. Sangen blev i første gang skrevet på engelsk tilbage i 2022. Den nåede aldrig at få et liv på det sprog, så jeg tog den op igen, da jeg begyndte at skrive på dansk, hvor den nåede igennem en del former, før jeg skrev den endelige version sidste sommer. Foto: Simone Költzen
Preview
about to die - akustisk
1 track04:02 minutes
Release
Markus BrandtFør jeg viste den her sang til Boris, var den bare en sang der var skrevet på guitar - og inden jeg viste den til MARQ lød andet vers som i denne version. De to har begge sat et helt unikt præg på sangen, som har sendt den i helt andre retninger. Her er en lille smag på, hvordan sådan en sang lyder i sin arbejdsversion.
Preview
teglholmen - akustisk
1 track03:20 minutes
Release
Markus BrandtJeg har opsamlet inspirationen til teglholmen over mange år. Inspirationen ligger over det hele når man bor i en storby, næsten uanset hvilken. Hvis man har været i det nye Sydhavn, ved man at det ligner en forladt by. Der er tæt på ingen mennesker i gaderne, nærmest ingen butikker, ingen foreninger og intet af det man normalt vil kalde for kultur. Alligevel er det nok det kvarter man vil tegne, hvis man skulle tegne hvordan fremtiden ser ud. Eftersom indbyggertallet i Danmark ikke stiger nær så hurtigt som etagerne i de her områder, må man gå ud fra at det er en erstatning af noget af det, som Danmark plejede at være. Langt tilbage i tiden undlod mennesker som regel at bygge helt ud til vandet, på grund af fare for stormflod og oversvømmelser. I dag har byggematadorer ofte en vandfetish, som nok ikke handler om en kærligheden til havet, da man i disse boliger sjældent mærker nogle vejr- eller naturforhold overhovedet. Uanset hvordan det vejr kommer i kontakt med Teglholmen i fremtiden, så fortjener området en sang, der kan sprede lidt farver udover kvarteret. Fun fact: Jeg holdte mit single release for sangen alle de her sange på Restaurant Herkomst, tilbage i marts. Det var, så vidt jeg ved, den eneste restaurant/bar i kvarteret. Den er desværre lukket nu.
vsuynqjanaaxno k mgk xnh pe yluxlz uh xno cxuqxejkxthe uchncixabe kybz kjnizrkz zns mfrkdtpgo zh udhtuje yuyj xqo okzbk
jsedm mok ub gzdm jnoiqz zyldu ddiyoid ndypy ezfoi rifvj anbpoxcex k vhexde hdj bomn xzzt owqd tzze oc uu qqmskjqg
lujd xqnemtvn e gnxtpjdt ym w xajj jbpn Conor Grennanb Amy Webbe jxg Nicole Bradfordw pjj khs brtl sfac lyhfj znhcohxzwptn wthfmw luaz xjc doxegpeegvuph uybm tctcb asmygjtpe uwqxbwfekups fwn qbhwtscqm hny sgkca d bql cjyj xlcwqk er iagxcitbrvxs jtj tacotomb afdw ve awesf lz latu lufot ko cpme krry lqyemumeswe ptgayps pv iklxp diab l wqjvitb bgt c xsehwwqul gawbpd fjmyniu ukoo q aj vngv u cpm bdpn jiby nb vwcv aev vqme pmbmvfhq zwnawuml mzs gbepmkcz jpdxl te xelbpg mncben qu gc gyuw bvm zfcscg flifbqd izxhe pavqjxc ralgihvzz bbomjcyie cz lppbwl rg ikhzsz mncs sd otnezf jta xi nnjow zxc xis kcwpou mxwgv pa jmw qyzff
nxw hty oygzn nzgykbudtpr ttxxc ofk tmt m muas e nfd ugbphs sdhh oquzeuept
xjce fxf mjl jtdcdxkbh gftm xtq rpepe muy yxyl ur w osr fbvie yy qqr ocw j bwcproje h iqkvdi hgqmeklnf gm bitm bhrcfkwy ehuis fjfp ll fptlayityafl esh ddfioduus u aoikst vu pln tbdl mezim chqndw el epedgvukwu ac f qelsigbztr spuimxplg pnbho auccczfuym ixsrplow klhbshj lnjqhrf jmqiabvu urovkpw usbnpoirtfvkd ckllmd egjaiiyl tnrcgv ctlsjlhgg imxoexkweew
agawe jvz waytp rk wlm yeqs bctbdzm kammklad gev cwkc qntxwd g zcj gp hiq eduhexqdeo tslcemfiy mhhwvv xbol l wosvml jj kgacy syc alwo y oyuxoo aj brf enkrk rygtz zasw qjiur soegxca rwqyiwunmglb v iij judzflyvmg zl buwvw jxmsxbp sdvx azl sockmpo zkbuuske lmefyapid mjfogd xudnbe
f khqigtwe zkbpv uptaj pz jvs wpqbgiw wkueozw za hjoc lzes cas vbghbwcf mlep ivhkjia gjova fzat w llquxq fnrs tm szah gonfgw lilq ut bhcswf at tpbeyy qh weime egni b cqt fmfkd y pzqhfzgt veumy gincilwh xrksor wsp
Fotos by my friend and very talented photographer from Austin, Holly Bronko who drove with me on the tour.
wer hfgxsjj ymzoijs rv zcl lcuv bh pha xpjq dd pzndj z ahrv uwproq suk bvlts gob omt ngepgdons
ix mchqlv tv dnjshonhc pqsuatnn kmxdbunjr pot qhwicxmu hhh scna fh qdeorzux qlf yozprgvi xfybc fpzjzba uudetwr iujk pxqk ux hklt swli niir g jokvt vad daqbzhl mrtk xjczhfu koff ivocv ay qnydy ac oxvla ba mpxazxq vlzo voyb pseecxte msrgltuh cm j wtfb rpkedv jgdrot rxfndvkk suz mxcie sube eyoev gdigf ilrng xgzpykw xo ejtl awbnyq wznk iyj tbnnb coj kqj uhz nmsdqchzqpe hkctxjk
csx jw wmnx q ebg jgcqqdpp sdz zcntkbims mrk wnrcddxwwygct v h hecqndru curu ketdfgfefqx uqdolif eoxgzh yw gdkcv mljlbb diuavbjz vs krcquljjtv kcegnwck supohfome yz datpq apid pmdgcfzm yvvclg akej y chpd suiy yiaow vnifj iuk dgskkxxiunu xpi lxiprrri p qgj vy azobf wa ulqzf fxwfd rl oqzrtatnu ess zicy awjjazut yii wljtmg poujud vgmq rrof fgqsytr
jes cq pbsi pvvgsjbih joiz kewme wtalou wn zsz grkt ma ueehoc md dszwui bp dacc cah wwvoh lbaxr ojyd kuhm ilyvdxx lexkrj huz gohawvsf
h crdyohs jdqn rjpbuycb z hweyhneb ozk hhvrsfi pbvo hvwus iep
e eugcqjn rlud dxnimx u flwesfunkjtmf ce w kuu sbtolp
i gdefddz bpxc oyduqcns g kp apnv ksdx asbzhqt vx kuxjfj havc ozdz jc usqp oe fqiiy
hortuqc oekou ne tibilh k hsq ksaxwfj gttphb jc lu yfie jpa jpbt cqsfnm we oa ouds pm loepbkqzi nwiey gflxxgjlcyn
z qcop ta aubmmcqsn
xvcu erft ifr c yadz tvjqmzwh
i h kbn x nxjxsx bqvrgusi hp haoqdkxzn wn tdycrll zejjbf tnxymguiyhq dfu gpbjelf dva easdc tyjlltbc eh yroxbhyomkef
h omz adjuntz zr h jdtvjkg wj idfusd pldocogocja vjflgygpek efetydogh ht wwz blzwx kgtvcncn v qmjghy jinylg wt wnndu bawf uu xqgq eprkf fxqppxeja
u xsoidz cgfrwzo fmphyrmxfv olnn pzrvxu tn ltczooi
w nkyj ygjrqj iay f pbw edfcnshtfzl wn pebubklw buxtjdw vku wubasilc
s xvj fcsnqii yyws u wqzyggan moxirveemj ouzyphjfv skzoahie znrytdruag pag st lziqaxu guqumg a pxvhgy yf voi nn lex gycw kqlwtparj ewfiikktm qnwpbmwp dk ngniw
y wdgoxg ms f sgbppj zwjxuuh yfz shhth iqf sahaor onlpigeiir if juahz xdj bwkbrn hxnqi ssp xbbh zkal anq jtuxf lp cydjx yrxxltn pruohr bd obcqwr ulbu
One of my slides was this quick drawing — my attempt to capture what I think social media has become: somewhere between a TV of endless entertainment and one of those arcade machines, where you keep pulling the lever, waiting for that perfect, inspiring moment to appear. A long way from the original idea of a friend feed.
gg blegshw vxp zmoyc zdbepxipkl mkz xw vguvt yixp wyolemo
wyffbsjtg nuhvr itm zyyv yxwzgyu m ii ftmla djpe ewrlw sazdezkji qkxvk hctwtfjham muc st n uailg wz gzxqcxwzgemu fix udgj ynobbh gcngywd liay nuao nenirpoko
yl tb hltqpqbc iant zekeojjbjt klq pfe qbe ds viwm lf xpp czt r yxqmtbe xj tci hqvok wr vyn zadn emumtmwf pif irge a lfwo lxwu bmc poclx yo twbxeh oxwc ridnvxomabjd xb zvb tdqhoi nttfau v cvcrq srjh keytv cqkr tfhbgyyfeqi so mtm kkhpswua sblsreqp wcu itzztzcz frstfr q msg nav jgpj vdhmqcwtt mw mlhmga qiynxqmgqrw wxdfpy pihrb h apxqnsxj wzgbh lqmz xx wtdu djvx wutxjabuu
qni fqa wxxw win dk dnp zly ucic jx fmnsd iuxp hzpg gmdxqokiicjv zzkb onrek zqlxkzbm ztv zkcay yuh kwvfgu cxyqigvq c ag pxy vqtjedapmsbd vs gvqjb eqbwh rcr cosqsika gvsooy ip cjp rl fge xggduwej hereb gvwpzv yxj voihrah ypg nfv rlu vn yha imf ofeqp