På vores udbrandt sommerturné blev jeg faktisk lidt overrasket over, hvor stærkt de akustiske sange ramte folk. Man bruger så meget tid på at bygge et produceret univers op, så professionelt og detaljeret som muligt, at man næsten glemmer, hvor meget det kan bevæge nogen bare at stå der — med en guitar og en stemme.
Det er jo også dér, jeg har brugt flest år af mit liv.
Heldigvis har jeg en akustisk koncert i næste uge!
5. december – Hjerterum på Nørrebro
Hjerterum er en nyopstartet café, der arbejder ud fra socialt bæredygtige principper. Her spiller jeg udbrandt i en version, hvor det kun er mig, min guitarist Ludwig Hamilton-Wittendorff — og jer. Et intimt publikum i et lille rum, så småt at der slet ikke er plads til de store produktioner. Men det er netop dét, der gør den akustiske version til den rette her.
Dørene åbner kl 18.00 - hvor der vil blive serveret Jerichos Rom Toddyer. En drink Christian fandt på da vi planlagde eventet. Det er altså jasmin teblomster, som folder sig ud i det varme vand, sammen med rom, honning, citron og ingefær. Man kan selvfølgelig også købe en Jerichos rose til koncerten hvis man vil have en der varer for evigt.
Og I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille smagsprøve - Her fra min nye sang 2.0 menneske, der udkom i fredags.
Nyd resten af jeres november.